Efterår med grus i haven

L1008793-001Der er ikke grus i maskineriet, men i haven. Græsset er nu erstattet med grusstier af grus/stenmel som giver en flot og hård belægning. Udover det æstetiske som er hovedformålet med belægningen, så bliver der også mindre græsslåning på matriklen, hvilket ikke er så ringe endda 🙂 De æstetiske valg er prioriteret højere end det praktiske, men nogle af de æstetiske valg har den behagelige bieffekt, at det også letter pasningen af haven. Grusstierne kræver langt mindre end den ugentlige græsslåning. Det er selvfølgeligt et større arbejde at anlægge, men når det er gjort er der minimalt vedligehold efterfølgende. Der skal afrettes ujævnheder og lidt spiret ukrudsfrø skal fjernes selvom den hårde stenmelbelægning vil holde det meste væk når først det har sat sig ved hjælp af regnvejr og frost der får det til at pakke sig sammen. En tromling vil fremskynde dette.

L1008792-001

Sådan gjorde vi. Bedene blev gravet ud i græsplænen, efter opmåling og snoretræk for at lave ens bede og gange. Den engelske havestil som vi er inspireret af her, fordrer i denne stil  symmetri. Derfor har vi gjort os umage med at gentage formerne, og lade bedene være en afspejling af hinanden. Sådan at det bed, der modsvarer et andet hen over midteraksen, har samme planter placeret spejlvendt. Derimellem kommer de bageste bede, som får lov at have en lidt mindre stram plantesammensætning. Hvert bed er desuden farveopdelt i hvidt, gul, rosa for at skabe en klarhed og ro over benene. Det vil kunne ses til næste år.

90% af alle stauderne i de oprindelige organisk formede bede, er blevet gravet op og plantet nye steder af hensyn til farveopdeling, form og størrelse. Desuden er enkelte stauder kasseret da de ikke passede ind, og viste sig at være tættere på at te sig som ukrudt end som velopdragne stauder.

L1007840

Tilbage til gruset. For at spare arbejde – lidt doven/praktisk må man gerne være, er græsset blevet liggende hvor grusarealerne skulle anlægges. Græsset er blev kvalt og  visnede ned inden vi så har lagt fiberdug ud som bund, og monteret gruset øverst. Det er en lidt længere proces, men meget arbejdsbesparende. Grusgangenes er kantet af gamle tykke brædder der lå på lager, og de må så holde de år de kan. Til den tid, når de forvitrer og rådner, vil gangene være faste og bedene vokset til, så der ikke længere er behov for brædderne. Viser det sig at det er pænere/bedre med brædder eller kanter af f.eks. gamle mursten, så laver vi det til den tid. Lige nu er det så bare at afvente foråret, og i mellemtiden få fabrikeret et par havelåger, der kan markere indgangen til det nye rum i haven.

L1008795-001

Skrevet af

Havebloggen www.havebloggen.com Fotograf / Gartner, og skribent på Haveblogen fra Haven i nr 33. Bonsaidyrker og forfatter. Photographer / Gardener, bonsai artist and writer.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s