Vand!

Vand i haven tilføjer en ekstra dimension. Derfor kunne det også være rart om DMI´s prognose om regn fra oven vil holde stik i dag. Her er knasende tørt i Freltofte på Midtfyn. Med stærk misundelse så jeg regnen dryppe i København i går i pausen på VM-fodbold sendingen.

L1013965
Åkanden har vand nok.

Jeg vander dagligt, også når det regner (?!?). Det lyder tosset, og ser også sådan ud hvis man kunne se det udefra. Men bonsaifolk, er nødsaget til også at vande træerne i skåle (bonsai) selvom der kommer en byge. Nogle træer vil få vand nok ved en regnbyge men på de som har blade, der dækker hele skålen, vil vandet løbe ud over skålen uden at komme ned i jorden til rødderne. Derfor er det nødvendigt også at vande de bonsai selvom der kommer en byge.

L1013925

En del planter i haven har det stadig fint, fordi vi har eftervandet mens det har været meget tørt her. Alt i Lisbeths have er omplantet, flyttet og nyplantet i efteråret/eftersommeren sidste år og i foråret. Så det er nødvendigt at vande, så planterne ikke går tabt. Det koster lidt når regnvandstanken er tømt, men det koster mere, plus ærgrelser, ikke at gøre det.

L1013823

Andet lider under varmen og den lange tørkeperiode. En nysået vild plæne i foråret har næsten ikke spiret som ønsket, så det skal eftersås for at få den blomstereng vi gerne vil have i æblehaven. Krukker vander vi selvfølgelig ofte, for de tørrer også hurtigt i den her sommer. Jorden er knastør og ikke til at grave i, og apropos vand, så går jeg netop og venter på at regnen skal bløde jorden op. Så vi kan få gravet ud til det vandhul vi gerne vil have etableret. Det regner ikke endnu, og vi venter ….

 

6 thoughts on “Vand!

  1. Her har det silet lige så stille ned hele dagen. Vederkvægende – som et gammelt ord siger. Sandjoden trængte meget til en optankning. Sjovt som man kan føle sig helt som gæst i sin egen have på sådan en dejlig regnvejrsdag, hvor fugle, vinbjergsnegle og alle de andre tror de har den for sig selv…

    Like

  2. Godt der kom vand til Jer. Vi venter på at de sorte skyer som ses derude slipper dråberne fri. Sommerregn kan være dejligt og kan have sin helt egen stemning som du har oplevet.

    Liked by 1 person

  3. Nej, hvad er der sket her! Nyt layout og mulighed for at kommentere – det må jeg prøve 🙂
    Jeg håber at I også har fået regn nu? Vand giver liv og jeg kan forestille mig at du har travlt med at holde liv i de smukke bonsai. Jeg har selv haft mit med at vande alle krukkerne og jo jeg har også vandet roser. Mine store hortensia ligger stadig lidt hen ad jorden på trods af alt det vand vi fik søndag og mandag.
    Et vandhul lyder hyggeligt.

    Like

  4. Hej Lisbeth
    Ja, layoutet er nyt og tak for kommentaren. Det har heldigvis regnet, ikke helt nok, men dog noget. Heldigvis også en stille regn, som ikke har ødelagt men bare gavnet.
    Bonsaiene kræver daglig pasning med vand. Jeg har mange meget små bonsai, som hurtigt tørrer ud. Skal vi afsted nogle dage bliver de sat ind i skyggen i en kølig bygning så de kan klare sig.
    Hortensiaerne har aldrig været så flotte før, og heldigvis står de oprejst endnu. Håber dine kommer sig.
    Hilsen
    Morten

    Like

  5. Her har det også regnet i 2 1/2 dag, stille og roligt, håber da for jer at I snart for regn, det har været rigtig godt til alle vores planter, vi har faktisk også vandet uafbrudt, ellers havde vi INGEN have. Det havde I nok heller ikke, kan godt se at planterne trives :-). Det havde så den fantastiske ulempe at dræbersneglene er vågnet op til dåd, da vandet nu også er kommet udenfor haven, 278 stk har jeg hakket med spaden til aften, føj for en hel masse. Nå men det var ikke det jeg ville ind på, det var din vilde blomstereng. Vi såede også en vild blomstereng her i foråret og har slet ikke fået det ud af det, som vi ønskede, bla. pga. af tørken. Hvis du gider, kunne jeg godt tænke mig at høre hvad du har gjort. Vi har sprøjtet to gange, derefter fræset to gange og tromlet og sået. Desuden købt frø det rigtige sted, kan ikke lige huske navnet, men de er specialister i græsser og vilde blomster. Vi havde andre to bede der blev sået til med vilde blomster sent på efteråret og de har stået fantastisk, men blev også vandet. Selve området med blomsterengen er ikke blevet vandet, men det virker ikke som om, at det kun er derfor. Mange havehilsner Margit

    Like

  6. Hej Margit

    Der er ingen tvivl om at I har gjort alt det rigtige med “projekt vild blomstereng”. Det er derfor uden tvivl mangel på regn, som har sat en stopper for succesen. Jeg har nu ikke været så grundigt vedr. jordforberedelse. Vi har et mindre areal med æbletræer og masser af mos i plænen. Så jeg har revet mos og en del græs af, og derefter spredt en god kompostjord i det tidlige forår. Frøene jeg købte hjem fra England hos Sarah Raven var beregnet på fugtig jord, da jeg antager mossen trivedes pga. fugt. Men da det siden jeg såede næsten ikke har regnet, så har jorden været tør, og jeg kun har vandet efter en enkelt gang, – ja så måtte det mislykkedes. Selv planter, der trives i tørre jorder, har brug for fugt til at spire. Jeg tror at en del af frøene såmænd nok begyndte at spire, men på det kritiske tidspunkt efter frøene bryder og til de etablerer rod til vandoptagelse, er det gået galt. De har simpelthen ikke fået fugt nok til at overleve det stadie.

    Nu prøver jeg igen, og overvejer en anden frøblanding, – måske et miks mellem frø til tør jord og en til en gennemsnitlig fugtig jord. Så må noget af det da spire.

    Idealet er en græsplæne med vilde blomster, og nogle løgvækster, som kan klippes ned i efteråret og ellers stå urørt. Vi får se om det lykkedes i næste forsøg. Må vejret være med os 🙂

    Hilsen Morten

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s