Status på haven

Vi har nu haft haven siden jul. Vi har anlagt bede, grusstier, surbunds-område og japansk have med bonsai siden vi tog fat på haven i marts. Det går heldigvis godt med tilvæksten, selvom vi har måttet vande en del for at holde liv i planterne. Varmen har været god for tilvæksten, men den manglende regn har indtil nu kostet lidt på vandkontoen. Vi har vandet en del, for at sikre at planter og træer får en god start. Derfor er det helt rart med regn fra oven de her dage.

Det hele ser ud til vokse pænt til allerede her første år, og vi ved af erfaring, at andet år sker der meget med stauderne. Træer skal som regel ind i tredje sæson før de rigtigt tager fat på tilvæksten. Japanske studier med bonsai har vist, at træer der omplantes bruger første år på at komme sig, andet år på at styrke rodvæksten og først tredje år kommer så selve løv- og grenvæksten for alvor i gang.

Lige nu tilfører vi lidt hestemøg/muld til staudebedene for at gøde og holde vandfordampningen fra jorden nede. Roserne er godt på vej, og flere springer ud de næste dage.

L1018017
Magnolia sieboldii, Åkandemagnolia.

Den japanske havedel er kommet igennem forårsblomstringen, og Azalea skal nu klippes let for at holde formen. De nyeste Azalea bliver ikke klippet men får lov at vokse frit i år for at få gang i rodsystemet og få tilvækst. Den Japanske have skal går ind i sommersæsonen og vil ligesom resten af året være form frem for farve. Enkelte blomster får lov at live op, mens resten skaber roen. En af favoritterne er Iris og Magnolia sieboldii, Åkandemagnolie. Åkandemagnolia er med sin meget enkle blomsterform som skabt til den japanske have synes jeg, og blomstrer hele sommeren.

 

Skrevet af

Havebloggen www.havebloggen.com Fotograf / Gartner, og skribent på Haveblogen fra Haven i nr 33. Bonsaidyrker og forfatter. Photographer / Gardener, bonsai artist and writer.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s