Sweet sixteen Shohin

En helt igennem dansk bonsai.

Det er 16 år siden jeg begyndte at forme en fuglekirsebær fra planteskoleplante. Jeg mener at huske jeg købte den på den nu nedlagte Minks Planteskole på Thurø i 2000. Efter seksten års udvikling står træet nu i en skål af Per Toxværd. Så det er på alle måder en dansk bonsai.

12-L1019187
2016, tidligt i juli. Skål: Per Toxværd. Højde: 20 cm.

En af mine favoritmetoder til at skabe shohin-bonsai af løvfældende buske og træer, er at skære et allerede tilvokset eksemplar tilbage. Fordelen ved den metode er at spare den tid det ellers tager at udvikle en tyk stamme fra stiklinger eller andre småplanter. Det er ikke meget anderledes end den alm. japanske praksis hvor man dyrker træerne i grunden over nogle år, og lader nogle store grene vokse relativt frit. Når stammen, er udviklet tilfredsstillende skæres de tykke offergrene af, som indtil da blev brugt til at fremme væksten. Ved min metode er der naturligvis mindre kontrol med udviklingen frem til det punkt hvor grenene beskæres, men hvis man leder efter det rigtige materiale med potentiale, er det en rigtigt god metode.

11-DSCF0983

En vigtig del af udviklingen, er ikke at lade træet blomstre undervejs. Blomsterne erstatter ny grenvækst, og sinker dermed udviklingen kraftigt. Derfor er det afgørende vigtigt, at fjerne alle blomsterknopper så længe man ønsker at udvikle træets grenstruktur og sikre nyvækst. Når bonsaien senere har opnået den ønskede form, kan man lade det blomstre og bære frugt.

Indimellem bør etablerede bonsai have en sæson hvor man ikke lader det udvikle blomster. For at sikre at der dannes nye sunde grene, og træet ikke udpines.

Næste år er sådan et år for min Prunus avium (Morel el. Fuglekirsebær på dansk), og jeg undværer gerne blomstringen for at sikre træets fremtid.

I billedserien nederst ses udviklingen frem til i dag. Jeg har ikke fotos fra det helt rå materiale, men dog så tidligt at det er tydeligt hvordan træet har udviklet sig, og med tiden fået det alderdomsudtryk, der er en meget vigtig del af bonsaiæstetikken. Det som kun tiden kan hjælpe med, nemlig aldrende bark som også ses helt ud i grenene. Så de sweet sixteen er ikke et udtryk for ungdom, men endnu bedre så viser det billedet af et patineret og gammelt træ.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s