Ny bonsai tokonoma

Rammerne for den nye bonsaihave er nu på plads. Der vil løbende komme nytilplantning til, men det grundlæggende er på plads. Centrum for bonsaihaven er en tokonoma, der også kan ses inde fra huset.

Tokonomaen (床の間, toko-no-ma), eller bare toko (床), er en traditionel japansk udstillingsniché, der bl.a. anvendes til opstilling af bonsai. Målene for arealet der udstilles bonsai på, er omkring 90 X 180 cm, som svarer til en tatamimåtte. Det er de mål der anvendes ved officielle bonsaiudstillinger i Japan, men tokonomaen kan sagtens variere i størrelse, alt efter design og anvendelse.

L1019280-2

I Japan ses Tokonomaen i møderum, templer, nogle private hjem og hos bonsai salgsstederne.

Tokonomaen er bygget frit efter inspiration af de tokonomaer jeg har set på rejser i Japan, bøger og på nettet. Tokonomaen er mit nye yndlingssted i haven, hvor roen virkelig kan sænke sig når jeg slapper af og betragter en bonsaiopstilling. Det vigtigste ved bonsai, er for mig at bruge tid på at studere æstetikken; den gamle bark, grenfordeling, træets harmoni med skålen og årstidernes skiften bl.a. Det kommer til sin fulde ret når der laves en bonsaiopstilling på en ren baggrund. Selve opstillingen kan betragtes som et maleri og en poetisk forestilling om et sted i naturen.

Bonsai og landskabsmaleriet

Bonsaiosptillingens form har rod i de japanske tuschtegninger og landskabsmalerier, der bl.a. ses på japanske billedruller. Den rene baggrund med enkelte streger, der former billedet svarer lidt til det europæiske akvarelmaleri, hvor beskueren selv udfylder det tomme rum i billedet.

Billedruller bruges ofte i Tokonomaen (ikke så meget på rene bonsaiudstillinger) og en opstilling med en billedrulle, der viser den nedgående sol kan foreslå aftenstemning, ligesom en afbilledet måne angiver nattestemning. En fugl der lander på en gren foreslå forår, etc.

Ved at have landskabsmaleriet in mente når man laver en bonsaiopstilling, er det lettere at opbygge den harmonisk og i reference med naturen. Referencen til landskabsmaleriet er ikke kun den måde træet, græsser, blomster og (hvor det hører hjemme) bjerge kan bruges som elementer gennem anvendelsen af bonsai, ledsageplanter og Suiseki (landskabssten), billedruller og andet tilbehør, men også vigtigheden af det tomme rum. Det tomme areal udgør den usagte del af fortællingen, det som står mellem linierne, som beskueren selv udfylder med sin fantasi. Ligesom i det japanske tuschmaleri og akvarelmalerier. Udover den ekstra fortælling der tilføres af det tomme areal, så tilfører det også den altafgørende ro i opstillingen.

En opstilling af bonsai kan udføres på et utal af måder, meget simpelt eller med mere “larm”. Med få eller mange elementer. Alt er op til den, der laver opstillingen men som basis bør skønhed, ro, harmoni og balance være nøgleordene man laver opstillingen efter.

Herunder en lille billedserie med tokonomaen i min have. Det bliver her jeg er nemmest at finde fremover. PS: Vil du se tokonomaen er du velkommen i min have. Der er Fuchi Bonsai workshop her den 14. august. Se info i kalenderen

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s