Favoritbonsai nr. 1 – Cotoneaster

I nogle af de næste indlæg vil jeg gennemgå mine top 5 favoritter til bonsai. Det bliver i tilfældig rækkefølge, for jeg har ikke en, som nødvendigvis er bedre end en anden.

l1022258
Cotoneaster microphylla, der endnu mangler et par sæsoner for at være udstillingsklar. Højde: 11 cm. Skål: Takao-Koyo, Japan.

Den første jeg vælger at skrive om, er Cotoneaster, som kaldes bærmispel på dansk. Cotoneaster udmærker sig ved små blade, hvide små blomster i foråret og røde bær i efteråret. Der er forskellige typer, hvor bladstørrelse, vækstform og både blomster- og bærfarve varierer. Den er udbredt med omkring 50 arter i Europa og til det vestlige Kina. De fleste er løvfældende, men der er også stedsegrønne varianter.

Af en eller anden grund, ser man dem sjældent som bonsai i Japan. Muligvis fordi de trives bedre i et lidt køligere klima.

Cotoneaster er en utroligt tolerant plante, der tåler hård beskæring og ivrigt sender nye skud ud efter beskæring hvis det er et sundt eksemplar. Også rodskud, som den bl.a. formerer sig ved. Eneste kontante ulemper jeg kan finde, er at den er meget lang tid om at danne en rimelig stammetykkelse. Men finder man gamle eksemplarer i en hækbeplantning, vil der indimellem kunne findes buske med en god stamme.

l1019163

Cotoneaster er en lav busk, der trives bedst i en veldrænet jord. De tåler let udtørring, og eneste skadedyr jeg er stødt på, har en sjælden gang været et par skjoldlus. En sidste lille ulempe er den manglende evne til at danne kallus (sårheling), på tykkere grene. På f.eks. æbletræer vil de sår, der efterlades efter en gren klippes af, hele over med kallus efter noget tid, som lukker såret. Det sker simpelthen ikke på Cotoneaster. Det samme er i øvrigt tilfældet på Enebær. Der vil altid være et tydeligt snit der hvor grenen er fjernet, og det skal så enten udhules let så det ser naturligt ud, eller skjules af andre grene. Derfor skal man tænke over hvor man beskærer, da der altid vil være et mærke efter det.

Cotoneaster, hvor grenene får lov at gro frit, med det formål at øge grentykkelsen. Senere bliver de klippet tilbage til en mere harmonisk størrelse når den ønskede tykkelse er opnået.
Cotoneaster, hvor grenene får lov at gro frit, med det formål at øge grentykkelsen. Senere bliver de klippet tilbage til en mere harmonisk størrelse når den ønskede tykkelse er opnået.

Til Shohin, som er omkring 21 cm i højden og nedefter (og Mame-bonsai – under 10 cm) er Cotoneaster selvskrevet på top 5 listen pga. ovennævnte egenskaber. Selv helt små eksemplarer kan få en meget fin form med tæt løv. Men også medium størrelser bonsai kan findes når man er heldig, at finde buske hvor flere stammer er vokset sammen til en. Som i det viste eksemplar herunder, der stadig er meget tidligt i træningsstadiet. Cotoneaster er brugbare hele året rundt, og har ikke kun nogle få måneder hvor de er bedst.

Et større eksemplar, gravet op for godt et år siden med lang vej endnu til færdig bonsai.
Et større eksemplar, gravet op for godt et år siden med lang vej endnu til færdig bonsai.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s