Sø søsat – 1. del

DSC06394Hullet er gravet, vandet er fyldt i, fiskene flyttet ind, og så er det finish det handler om.

I løbet af forsommeren gravede jeg ud til det som skal være centrum i sø-haven. Vi har haft området liggende brak indtil der var tid og energi til at starte søhaven op. I et område, som var groet fuldstændigt til, og som tidl. lejere af vores hus havde brugt til lidt af en losseplads. Men nu er huset igen i vores hænder heldigvis. Nu er det så tiden til at fuldføre den våde drøm om en sø i haven.

Vand i haven beriger med en beroligende stemning, og i tilgift tilføres liv og biodiversitet til haven. Jeg er sikker på at de skrubtudser jeg generede ved udgravningen jubler over de nye tilstande med vådområdet i haven, og tilgiver ombygningen af deres habitat.

DSC06391
Vandet er fyldt i, – nu skal der afsluttes og plantes til.

Det er vigtigt at klargøre hvad man vil med vandhullet. Skal der være fisk i, og hvilken slags? Hvor stort skal det være? For småt er skidt, især hvis der skal være fisk i. Det er desuden meget nemmere at vedligeholde et stort bassin, som nemmere kommer i balance end et lille. Bassinet skal have mindst seks timers sol om dagen, så temperaturen kommer op, og dybt nok til at det holdes frostfrit til overvintrende fisk.

Glæden ved et bassin i haven, er at det tiltrækker ekstra insekter og dermed fugleliv, ligesom frøer, tudser og pindsvin tiltrækkes af vandet. Undgå for mange løvfældende træer lige op og ned af bassinet som hurtigt bliver fyldt med blade, der går i forrådnelse.

Selve hullet er udgravet ved håndkraft med en spade. Et lidt stort projekt, men jorden er meget sandet i det område, så det var relativt let. Og har den fordel at der ikke var forhindringer fra store sten, tung jord eller mange rødder fra træer.

DSC04409
Inden arbejdet gik igang. Tja…. men det bliver godt når det er færdigt.

Hullet er formet så det ser så naturligt ud som muligt, med forskellige dybder til planter, og foret med en god kvalitet PVC-gummi. I søen er der nu udsat koikarper, efter vandet først har stået og “simret” tre uger tid med et bio-filter tilsat. Koikarperne kræver meget rent vand til overvintringen og derfor plantes der også vandrensende planter som kan vedligeholde balancen undervejs, da fiskene i sig selv forurener en del.

Efter to uger er koierne så småt begyndt at vænne sig til vi kommer. I starten er de noget sky, men lærer at genkende os på gangen og de vibrationer det sætter i vandet. De er meget fintfølende, og kan med tiden gøres håndtamme.

DSC06392

Nu er jeg i gang med at afdække foliekanten med små marksten og planter, så det hele får et relativt naturligt udseende. Omkring søen vil der også blive plantet til. Alt bliver holdt i grønt, hvidt og gult for at skabe en rolig atmosfære. For enden af søen skal der være siddepladser så vi kan nyde synet af fisk og sø.

I bassinet, som har flere niveauer, er der udsat åkander, græsser og lave blomstrende vandplanter. Plantet i netpotter, og i special åkandejord, eller næringsfattig jord, beregnet til havedamme. Det er vigtigt det er næringsfattig jord, der anvendes, som ikke sætter gang i algevæksten. Derfor er det heller ikke en god ide at bruge klyner direkte i bassinet, da de farver vandet brunligt og har for meget næring.

Billeder af første del af projektet herunder.

 

 

2 thoughts on “Sø søsat – 1. del

  1. Vand i haven er nemlig godt! Og jeres bassin bliver da helt fantastisk! Jeg har en stor zinkbalje som jeg har planer om at sætte en nøkkerose i. Nu virker min plan pludselig meget lidt ambitiøs 😉

    Like

  2. I morgen skal der plantes omkring søen. Det bliver sjovt. Og tak 🙂 En zinkbalje eller en krukke der tætnes i bunden er rigtigt fint til et vandmiljø. Det behøver jo ikke være stort for at være godt. 🙂

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s