Roen i den uperfekte have

DSC06601
Lisbeth nyder haven. Ja, der er ægte sol på billedet 😉 Det findes endnu.

Det kan siges helt enkelt. Ro. Haven giver først og fremmest ro i sjælen. Det tror jeg de fleste havemennesker vil give mig ret i, medmindre de ser haven som en pestilens, fyldt med gøremål, der aldrig nås helt, og ukrudt, der ubønhørligt råber på at blive taget op. Men altså, os “rigtige” havemennesker, vi finder en stor del ro i haven tror jeg.

DSC06603
Haven med bonsai, som er næsten helt grøn på denne årstid. I skovens dybe stille ro.

Også selvom der måtte stå lidt overset eller dovent ukrudt i hjørnerne. Også selvom der et område, der ikke er helt færdigt. Også på trods af at bænken skulle have været malet i år. Den uperfekte have giver mig ro. Der er ingen grund til også at få stress over den uperfekte have.

DSC06598
I “Lisbeths have” får planter og blomster lov til at selvså og brede sig, så stierne bliver mere levende og organiske end stringent og regelrette. Det giver en anden form for ro, når alt ikke er kontrolleret i mindste detalje. Godt for sjælen.

Tværtimod, tror jeg min ro findes i at det ikke skal være perfekt. At der godt må være lidt overset ukrudt. At der vokser lidt tilfældige blomster på grusgangene. At ikke alle bonsai er trimmet til tiden. Bare der er nydelse i øjeblikket.

 

 

8 thoughts on “Roen i den uperfekte have

  1. Det er nemlig rigtigt! Vi talte om noget lignende herhjemme forleden. Jeg kan godt stresse over huset. Der SKAL være ryddeligt og rent. Der skal helst være friske blomster i vaserne. Osv. Men i haven bliver jeg aldrig stresset. Der er ikke noget der SKAL gøres eller som skal være færdigt. Og det er måske i virkeligheden det allerbedste ved haven: At den er perfekt i sin uperfekthed 🙂

    Like

  2. Hvis ordet perfekt skal kunne bruges meningsfuldt om en have, forudsætter det for mig at se en given skabelon, som haven opfylder til fulde. Det kan vel godt tænkes i forbindelse med barokstilen; men i så fald er det en perfekt barokhave, vi taler om, hvilket ikke nødvendigvis er synonymt med en perfekt have.Den perfekte have må nødvendigvis blive defineret af dens beboere, og for mig personligt ville den perfekte barokhave aldrig kunne blive den perfekte have.

    Like

  3. Man kan finde skønheden i både det uperfekte og forfaldet, det kan være meget smukt og afslappende. Tænker at det måske også kommer alderen, hvor man selv finder ud af, at man ikke kan være perfekt og forfaldet også indtræder. Men ved at erkende det, finder man vel også roen i sig selv og kan bare nyde livet og haven, og det er vel ikke så ringe endda 😊

    Like

  4. Den perfekte have findes ikke – og gudske tak og lov for det, den er en levende organisme som forandres og udvikler sig hver et øjeblik og HURRAA for det

    “Rigtige” Havemennesker findes heller ikke – og endnu mere hurraaa for det – haveglæden lever i os alle – hos nogle er den blot næret og udviklet mere end hos andre – selv en lille spire mellem fliserne på fortorvet kan være en glæde, selv for mennekser som bot i betonbyggeri, uden udsigt til grønt overhovedet.

    SKØN dag til jer alle

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s