Træmassakren på landet

DSC02437-001I mange år har der ligget et økologisk landbrug lige ovre på den anden side af vejen. Det har været dejligt at vide, at der ikke blev sprøjtet med Roundup eller pesticider. Nu er landmanden gået på pension og har solgt arealerne. Det er overtaget af konventionel stordrift, og selvom det uden tvivl har været slidsomt, at være en økologisk landmand med gamle maskiner og salg på torvet i Odense, så er det trist at se det gå tabt.

DSC02433

Det tager lang tid at opbygge økologisk drift og godkendelse, så vi havde håbet nogle ville overtage det, som det var. Gerne modernisere og måske gøre det mere rentabelt og effektivt. Men beholde økologien, og den sundhed det skaber for både miljøet og os, der spiser det, der kommer ud af det. Ikke at vi på nogen måde er økologisk fanatiske og meget principfaste. Men der må gerne være lidt fornuft i tingenes tilstand.

DSC02441

Man må vel anskue det hele lidt pragmatisk og acceptere den del og måske nødtvunget tænke, at så må det være sådan, hvis ingen vil drive jorden videre som økologisk landbrug. Men lige nu er vi så også vidne til, at at alle marker tilsyneladende lægges sammen. Ikke nænsomt ved at udtynde de levende hegn, der afgrænser de måske for små jordlodder. Men alt mejes ned med en stor effektiv træfældningsmaskine. Gamle egetræer og en allé, som kunne rettes op ved udtynding, ryger sig en tur. Men der skal sikkert være plads til store maskiner for at gøre det rentabelt og effektivt. Hver kvadratmeter tæller.

DSC02434
Resterne af vandhullet, der før var omgivet af træer.

Træer der er 50 år og lidt til, fældes til fordel for effektivisering. Noget, er der nok en fornuftig forklaring på (håber jeg), men andet er tydeligvis mangel på både æstetisk sans og mangel på omtanke for fugle og insektliv. Mangel på omtanke for omgivelserne, og ingen hensyn til naturen. Vandhullet, som var afgrænset af småtræer på marken, er også ved at blive ryddet. Der tabes måske 100 kvm landbrugsjord, men i min optik er det værre, at der ryger et vandhul med den gavn, som det gør for naturen.

DSC02425
Naboen bevarede de gamle Kastanjetræer ved indkørslen. Tak for det.

Hos naboen har de bevaret det meste af en gammel alle af Kastanjetræer. Enkelte måtte nedlægges da der skulle bygges et nyt hus, men der blev bevaret, hvad man kunne. Selv fælder vi kun træer, der er i fare for at vælte, eller tynder ud af hensyn til lyset og styrkelsen af de eksisterende gamle træer.

DSC02432

Turen langs markerne med hundene bliver en anden fremover. Nu mangler vi bare at se hvor langt de går, og hvor lidt der bliver tilbage til træer og dyr. Heldigvis har vi vores egen matrikel med en lille skov, som vi bevarer, så godt vi kan. Men trist at se på træfældningen på den anden side af vejen, det er det.

 

 

Reklamer

4 thoughts on “Træmassakren på landet

  1. Den problematik har vi også, hvor vi bor. Den gamle bonde var ikke økologisk, men dog så sparsommelig, at han hellere harvede i 8 dage end brugte sprøjtemidler. Den nye bonde er stordriftsorienteret og lagde hårdt ud med at fælde og bortskaffe samtlige læhegn. Jamen det er da også en god ide på de sandede og lette jorde, vi har her – eller noget. Heldigvis har vi også selv lidt skov at kigge på, men agerhønsene og viberne har lidt trange kår på markerne.

    Like

  2. Jeg græder med jer. Jeg fatter ikke, at man ikke kan tage hensyn og alligevel lave en rentabel drift. Uden naturen og bl.a. bierne kan vi slet ikke klare os – heller ikke landbruget. Læhegn, grønne kiler m.m. er da til at finde plads til.
    Nedlæggelsen af det økologiske landbrug er særligt trist al den stund at det går godt for de økologiske landmænd i dag. Det kan faktisk godt svare sig at tage hensyn.
    Glædeligt at der også er sådan nogle som jer, der bevarer en klat skov, selv om….. ja du ved nok!
    Mange hilsener Lisbeth

    Like

  3. Åh, hvor jeg føler med jer …. og med sommerfuglene og skrubtudserne og frøerne pg guldsmedene og alle de andre insekter og krible-krable og dyr i det hele taget og den udpinte jord for resten også.
    Jeg har også fået ny nabo, men heldigvis i mindre skala end hos Jer. Han var her imidlertid forleden for at få fældet et af mine træer, som står nogle få meter fra skel ind til ham, fordi han er så bange for, at det skal grise med sine pollen om lidt. Dertil kunne jeg kun svare : ‘Nix! Ikke tale om! Og du kan godt berede dig på et værre griseri i nogle dage.’ Efter at have fældet alt over græshøjde på sin grund, ligger hans hus nu på en præsenterbakke og under bengalsk belysning i huset i de mørke timer, så vi alle kan se, hvor ‘fint’ der er blevet. Men jeg synes ikke, at man skal bo på landet, hvis naturen er et (æstetisk) problem.
    Men glædeligt forår trods alt
    og mange gode ture i jeres skov!

    Like

  4. Sådan en nabo havde vi også der hvor vi tidl. boede. Han formåede endda at fælde et træ inde på vores grund uden tilladelse. Så der blev lidt anstrengt naboskab en periode 🙂 Det er “interessant” (i mangel af bedre ord) så forskelligt man kan anskue både haver og landlig æstetik.

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.