En linje fra C.V. Jørgensens sang Blåt blod til alle (“Sjælland” – 1994):

`hvor tilfældet råder som tilfældet vil´

Den linje passer meget fint til vores havefilosofi i store dele af haven. Specielt i kunstneres have (som er Lisbeth´s) og i søhaven. Fuldstændigt (næsten) modsatrettet blogskribentens japansk inspirerede have med bonsai, hvor rene linjer og stramt design er styrende for havestilen.

Men, at lade tilfældet råde hvor tilfældet vil, er en gave til en cottage have (og enhver anden uformel havestil). Når planterne selv finder vej til nye tilfældige voksesteder, med hjælp fra vind og fugle og andre skabninger, der mere eller mindre frivilligt flytter frø fra et sted til et andet; – så opstår der tilfældige sammenspil og en naturlighed som planlagte beplantninger aldrig kan hamle op med.

Havens centrale bord og bænk er indrammet af planter, der selv har valgt at gro der. Ikke en af dem er plantet med vilje, og de får lov at stå. For det er så naturligt de er der, og når man sidder med kaffen eller morgenmaden med blomsterstilke der kilder en i nakken, så er alt godt.

Bedene var oprindeligt anlagt stramt i kvadrater, men det er efterhånden (nu 2 år efter opstarten) opblødt af det som ikke vil være indenfor rammen. Vi rydder så der kan gås rundt i haven, men lader stille og roligt de oprindelige stramme rammer gå i opløsning.

En anden tilfældighed er to piedestaler bag den centrale bænk. Vi havde to blomsterkrukker (købt i Toscana i Italien i 2017), som vi skulle finde en plads til. Vi vidste ikke lige hvor, så jeg satte dem midlertidigt bag bænken på et par gamle cement lygtepæleholdere. Der har de stået siden, for det kom pludseligt til at give mening de står lige der. Så de bliver selvfølgeligt stående.

Eller rosen, der valgte at vildskudende skulle tage over. Det overså vi da rosen stod blandt stauder. Det var ikke lige så synligt, at der var en oprindelig rose indblandet som med tiden tog over. Så nu klatrer vildskudende op ad en stolpe med deres smukke enkelte blomster, mens den originale rose blomstrer spagfærdigt i bunden. Sådan lidt som tilfældet vil.

 

2 thoughts on “Hvor tilfældet råder som tilfældet vil

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.