Haven opdateret til vers. 5.0

Ligesom apps og pc-programmer jævnligt opdateres til nye versioner, så opdaterer vi løbende vores have. Forbedringer, fejlrettelser og nye funktioner tilføjes.

Den organiske, og ikke virtuelle, Haven i nr. 33, tog sin begyndelse for tre år siden. Her var ikke andet end græs og vildtvokset buskads, som kun motorsav og knofedt kunne rette op på. Nu er vi på vej mod målet efter at have anlagt en have til mine bonsai, en cottagehave-del, og en havedams-have med koikarper, der kom til sidste år. I 2019 startede vi en lille hjørne med en lavendelhave, og det store projekt, som er vers. 5.0 opdateringen, er vores haveanneks.

Der kommer mere til, og der skal laves flere forbedringer af det eksisterende. Haven bliver nok aldrig helt “færdig”. For hvis man ikke kan få nye ideer og lave ændringer, er der vel ikke så meget ved at have en have. En stor del af glæden, er at drømme, og finde på. Den store drøm om en udestue/orangeri/drivhus eller noget lignende faldt ud til at blive et haveanneks. Den bedste løsning overhovedet, som passer til vores havestil. Og det vil jeg beskrive meget mere detaljeret næste søndag.

Denne søndag vil jeg tage til De Japanske Haver i Broby, for at udstille bonsai sammen med Johnny og Torben fra Fuchi Bonsai. Det er i dag den 12. august fra 10-16 og du er meget velkommen til at kigge ind i tørvejr i under eftermiddagens byger. Haven er også et besøg værd, og jeg ved de har paraplyer til at klare en enkelt byge undervejs.

Så det var tidligt op og pakke sammen, for at køre fra den nordfynske idyl. Lidt svært at forlade matriklen efter at have fodret fårene en smuk stille sensommermorgen, der mangler græs efter den lange tørkeperiode. Og rosen på billedet er gået amok efter regn og varme. Nej, det er ikke et vildskud. Den vil bare opad. God søndag.

 

 

Reklamer

One thought on “Haven opdateret til vers. 5.0

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.