Portræt af en gartner

Der burde måske stå portræt af en fotograf, da det er det jeg ernærer mig ved. Men jeg er uddannet gartner, og portrætterne her afspejler også den side af mig, og min interesse for bonsai.

Foto: Nicolai Brix.

Baggrunden for at billederne her er taget, er at jeg for et lille stykke tid siden blev kontaktet af min gode ven og fotograf-kollega Nicolai Brix. Han laver ved siden af sit film og fotografarbejde, en personlig billedserie af mennesker der har betydet noget for ham. For et par uger siden kom Nicolai forbi, for at portrættere mig i mit eget miljø.

I teksten til billederne skriver han (på engelsk):

” When you meet a person that has the opposite personality than you and keep inspiring you both as human and as a photographer you have kind of found you hero! Morten is one of the calmest and reflective people I know. He is also the best tv photographer I know. He can do magic when he tells stories. Every time I’m together with him I learn new things! Thx Morten for being my friend!

This portrait is a part of my project of going back and find the people who have had the biggest impact on me as a person and photographer.”

Portrætterne afspejler vist meget godt hvem jeg er. Og dejligt at nogen ser bagom det som vi ellers altid identificerer os med, nemlig vores job.

Foto: Nicolai Brix.
Nicolai Brix er ved at stille op til fotograferingen i annekset.
Reklamer

Bonsaiudstilling

Det regner næsten hver gang. Solen har vist kun skinnet en gang for alvor de otte år vi har været i haverne. Mærkeligt ikke?

DSC06413

Nå, men det afholder heldigvis ikke folk fra at se vores træer udstillet i De Japanske Haver i Broby på Fyn. 130 mennesker kom forbi en grå og lidt regnfuld søndag. Det er rigtigt fint besøg sådan en dag uden sol og varme. Rigtigt mange gode snakke, og endda et norsk ægtepar, der havde arrangeret ferien efter at kunne være her. Tusind tak for opbakningen og de mange snakke.

Video og fotos (under videoen) kan ses her.

 

Haven opdateret til vers. 5.0

Ligesom apps og pc-programmer jævnligt opdateres til nye versioner, så opdaterer vi løbende vores have. Forbedringer, fejlrettelser og nye funktioner tilføjes.

Den organiske, og ikke virtuelle, Haven i nr. 33, tog sin begyndelse for tre år siden. Her var ikke andet end græs og vildtvokset buskads, som kun motorsav og knofedt kunne rette op på. Nu er vi på vej mod målet efter at have anlagt en have til mine bonsai, en cottagehave-del, og en havedams-have med koikarper, der kom til sidste år. I 2019 startede vi en lille hjørne med en lavendelhave, og det store projekt, som er vers. 5.0 opdateringen, er vores haveanneks.

Der kommer mere til, og der skal laves flere forbedringer af det eksisterende. Haven bliver nok aldrig helt “færdig”. For hvis man ikke kan få nye ideer og lave ændringer, er der vel ikke så meget ved at have en have. En stor del af glæden, er at drømme, og finde på. Den store drøm om en udestue/orangeri/drivhus eller noget lignende faldt ud til at blive et haveanneks. Den bedste løsning overhovedet, som passer til vores havestil. Og det vil jeg beskrive meget mere detaljeret næste søndag.

Denne søndag vil jeg tage til De Japanske Haver i Broby, for at udstille bonsai sammen med Johnny og Torben fra Fuchi Bonsai. Det er i dag den 12. august fra 10-16 og du er meget velkommen til at kigge ind i tørvejr i under eftermiddagens byger. Haven er også et besøg værd, og jeg ved de har paraplyer til at klare en enkelt byge undervejs.

Så det var tidligt op og pakke sammen, for at køre fra den nordfynske idyl. Lidt svært at forlade matriklen efter at have fodret fårene en smuk stille sensommermorgen, der mangler græs efter den lange tørkeperiode. Og rosen på billedet er gået amok efter regn og varme. Nej, det er ikke et vildskud. Den vil bare opad. God søndag.

 

 

Haven i Hune er en have

DSC06225-001Vi har været der før. Og før det. Nu blev det så tredje gang  i træk, at vi overnattede i Haven i Hune.

Hver gang en oplevelse og en iderigdom rigere. Hver gang har vi oplevet små ændringer i Haven i Hune, som hele tiden udvikler sig. Men kun lidt ad gangen, og med stor respekt for hvad, der er grundlaget for havens ånd og sjæl. Nemlig Anne Just og Claus Bonnerups livsværk, som er en særegen have, der har inspireret mange gennem årene.

DSC06228

Min hustru og jeg kom til at sidde om aftenen på terrassen foran Anne Justs gamle atelier og snakke om hvad det egentlig er, der kendetegner Haven i Hune. Udover de mange finurlige påfund, skæve vinkler, smalle stier og kig gennem levende portaler af grønt, figurer, vandanlæg og så videre.

Haven i Hune, er i krop og sjæl stadigvæk en have.

DSC06208

I modsætning til mange større offentlige haver og anlæg, er den ikke tilrettelagt så den, er let tilgængeligt for alle. Der er ikke skilte, der viser vej til hvor du kan købe kaffe. Der er ikke en flok gartnere, der render og holder pænt mens man er der. Stierne er ikke ryddet for de sidste nedfaldne frugter fra træerne. Man kan endda støde på lidt ukrudt. Man støder ikke på små forklarende planteskilte eller skraldespande for hver 50 meter. Der er ikke meget, der minder en om at man er i en besøgshave.

DSC06178

Man får som gæst lov til at træde ind i haven, fuldstændigt som hvis man gik ind ad en tilfældig havelåge på en tilfældig vej. Det eneste, der så slet ikke er tilfældigt, er lige netop Haven i Hune. Den er helt sin egen. Den er på en gang livfuld og energisk som den er fuld af ro og afslappethed. Hele tiden i udvikling. Lidt ad gangen og med små skridt. Med respekt for fortiden, og for dem som besøger den.

DSC06244

Vi er nu hjemme i vores eget lille paradis igen. Og har igen fået lidt med i rygsækken, som kan omsættes til vores have. På vores måde. Med vores personlige aftryk. Det er godt at komme ud. Og lige så godt at komme hjem igen.

Herunder en serie billeder fra Haven i Hune. Jeg har prøvet at indfange lidt af den fornemmelse jeg har når jeg oplever haven. Og det er altid lidt anderledes når man besøger et sted igen. Så ser man tingene fra en lidt anden vinkel og med et lidt andet perspektiv.

 

Man skal ikke klage

DSC06112-001Vi klager ikke 🙂 Varmen er fantastisk, og det sætter ny vækst igang i haven. Hvis blot man vander. Vi har heldigvis ikke vandmangel her i landet, og nu hvor regnvandstanken for længst er tømt, vander vi med vandværkets vand. Det er klart at foretrække at bruge et par kroner på vand fremfor nye planter der visner ned uden. Nu er der udsigt til lidt naturligt vand for oven, og det bliver en sjælden glæde at se det dryppe.

DSC06117

Haven har det relativt godt, selvom nogle planter er ramt lidt af tørken. Det er iøvrigt afgørende for næste års blomstring at f.eks. forårsblomstrende Rhododendron er tanket op med vand nu. Det er nu de begynder at sætte næste års blomster, og uden vand vil de blomstre mindre til foråret.

DSC06122

Det er iøvrigt sjovt at se hvordan nogle af sidste sæsons sommerblomster har kastet frø, og selv valgt hvor de vil gro. Bl.a. har den gul-orange Cosmos valgt at gro mellem et par bambusplanter.

Staudesolsikke

Selvom tørken er et altoverskyggende tema som vi forsøger at holde stangen med vanding, så er der også andet at fokusere på.

DSC06049

F.eks. sommerens farver. Gul er virkeligt en opmuntrende lysende farve til haven, og staudesolsikken (Helianthus) er en trofast blomstrende staude. Den får mere end halvanden meter lange blomsterstilke, og blomsterne, som er langt mindre end den et-årige klassiske solsikke, er rigtigt fine som snitblomster.

 

Bonsai udstilling forberedelser

DSC06059-001Aftenmøde med forberedelse til Fuchi Bonsai udstilling den 12. august 10-16 i De Japanske Haver, Vøjstrupvej 43, 5672 Broby.

Træerne trimmes og jordoverfladen renses. Det vanskeligste bliver at skaffe frisk mos i den her tørke. Så det skal også forberedes i god tid.

Bonsai udstilles inde, og opstilles så de kan nydes fuld ud. Det kræver en del forberedelse så derfor starter vi allerede nu med at udvælge til udstillingen og afprøve opstillingerne.

DSC06070

Det er ottende gang vi udstiller bonsai, og giver gode råd til de sædvanligvis mange interesserede. Kig gerne forbi og se både haverne, udstillingen og vores arbejdende værksted.

Kinesertræet med al sin pynt

For omkring fem år siden købte jeg et lille træ af en haveentusiast i det midtfynske.

DSC05958

Han havde selv sået det fra egne før. Et Kinesertræ. Koelreuteria paniculata på korrekt latinsk plantesprog. Men altså kendt, eller rettere ukendt, som Kinesertræ. For det er ikke så kendt det lille træ, og derfor støder man ikke på det i ret mange danske haver.

DSC05954

Træet får meget smukke løvfarver, og danner med tiden en fin krone. Det skulle også få fine frøkapsler i efteråret, og det afventer jeg i stor spænding. Det er nemlig første gang det blomstrer for alvor. Det kan blive op til 8 meter højt og 5 meter bredt, hvis det ikke beskæres. Blomsterne ses i juli/august måned. Træet er nøjsomt men trives bedst i fuld sol.

DSC05964
Det gode ved kinesertræet er det fine delte løv, som lader solen flimre lidt igennem bladene, så der kan vokse andet under det, som gerne vil have let skygge midt på dagen men stadig meget lys.

Blomsteroaser midt i byen

DSC05996-001Vi har behov for blomster og grøn “natur”. Også når man bor i byen. Vi er lige kommet hjem efter et par dage i Berlin, og mange steder støder man på urban gardening. Det dækker oftest over andet en bag- og gårdhaver. Urban gardening handler om at plante en lille have på selv de mindste områder, og som regel på offentlige områder ved fortove hvor det offentlige ikke tager sig af det.

DSC05995

Det er f.eks. ved vejtræer og fortove, hvor jorden ellers ligger brak. Beboerne i området planter selv solsikker o.a. for at forskønne området. Det er forskelligt fra gade til gade hvor meget, eller lidt, der bliver gjort ud af det. Men indimellem cafeer, ved siden af parkeringspladser og hvor der er jord tilgængeligt popper små grønne og blomsterrige oaser op midt i byen.

DSC05973

Jeg synes det er livsbekræftende og dejligt at der er vilje til at plante og se ting gro, og selvfølgelig forskønne ellers triste områder. Og så er det dejligt at være hjemme i vores egen lille oase igen omgivet af blomster, træer og marker.