Man tror det er løgn…

L1029522

Det er forår. Der er solskin. Det er lunt. Men så hører vi vejrudsigten, og forår bliver aflyst af kulde – igen. Så de ompottede sommerblomster bliver i ly lidt endnu, selvom det var planen at de skulle udplantes snart.

Men så må vi nyde det der er. Det sidste rodede og tilgroede afsnit af haven er nu ved at blive ryddet for væltede træer og gammelt haveaffald. Huset har været lejet ud nogle år, men for lidt over et år siden flyttede vi tilbage til huset og en uoverskuelig have. Sidste etape er nu begyndt, og det der ligner en katastrofe skulle gerne henover sommeren forvandles til første etape af et hyggeligt afsnit af haven. Det vender vi tilbage til senere.

Herunder lidt af det, der kan nydes i haven lige nu.

Leder efter forår

L1028463

Haveplanen er sakket bagud. Indrømmet. Regnvejr der afløser regnvejr er ikke lige det, som får sat skub i forårsklargøringen af haven. Ind imellem stråler moder sol, men ikke nok til at havebænkens restaurering kunne blive færdig (manglede også den rigtige skrue). Til gengæld gavner regnen planterne, og det hele blomstrer ikke af på en gang i det halvkølige vejr. Der er altid et eller andet der er godt.

Ti sekunders solskin

L1028441

Påskevejret er lunefuldt. Men imellem bygerne, som er kraftige, var der lige 10 sekunder med solskin som jeg brugte på at indfange stemningen af forår i haven. Imellem bygerne er der også anlagt en ny mindre terrasse, men den mangler lidt endnu. Derfor ikke billeder af den endnu.