Tudsen tak

Søen i haven har taget form henover sommeren. Og med søen følger en rigtigt god ven. Skrubtudsen.

DSC06690

Den flyttede ret hurtigt ind, og er en gave for en have. Vi har relativ let sandet jord i den nordfynske idyl, og en del steder er der små huller i jorden. I starten var vi nervøse for om det var mosegrise, men med tør sandet jord burde det ikke være tilfældet. Det viste sig at være skrubtudser, som graver sig ned, og de finder gerne plads i lidt skygge og hvor der er lidt fugt. Bl.a. ved den japanske vandpost (Tsukubai).

DSC04974
Japansk vandpost, Tsukubai. I det fugtige miljø omkring anlægget, er der mulighed for at tudserne trives.

Vi har været forskånet for at se ret mange dræbersnegle i år. Måske det er tudsens fortjeneste. Den æder nemlig gerne æggene. Søen er derfor en god opgradering i sneglebekæmpelse, da det våde miljø tiltrækker tudser. Den første ser allerede ud til at stortrives i sine nye omgivelser. Med andre ord; tudsen tak 🙂

 

Sensommer

DSC06694

Sensommeren er kommet med sommertemperaturer. Man skal ikke klage, og slet ikke når sommeren indfinder sig lige før det er forbi.

Jeg bruger lige nu rigtigt meget tid i haven, og nyder hvert sekund. Udover de meget vigtige pauser hvor jeg laver absolut ingenting, og bare modtager havens dufte og stemning, så bliver der også omarrangeret og plantet lidt nyt. Men især genbruges planter fra andre dele af haven, til nye placeringer. Der skal vandes godt, og stauder som flyttes klippes tilbage, så de kan klare flytningen.

DSC06699
Også bonsaien viser sensommeren med sine små æbler. Paradisæble, Malus siboldii.

Søen tager form, og skrubtudsen er allerede flyttet ind. Men det vender jeg tilbage til lidt senere. Herunder en serie sensommer-billeder fra haven.

Roen i den uperfekte have

DSC06601
Lisbeth nyder haven. Ja, der er ægte sol på billedet 😉 Det findes endnu.

Det kan siges helt enkelt. Ro. Haven giver først og fremmest ro i sjælen. Det tror jeg de fleste havemennesker vil give mig ret i, medmindre de ser haven som en pestilens, fyldt med gøremål, der aldrig nås helt, og ukrudt, der ubønhørligt råber på at blive taget op. Men altså, os “rigtige” havemennesker, vi finder en stor del ro i haven tror jeg.

DSC06603
Haven med bonsai, som er næsten helt grøn på denne årstid. I skovens dybe stille ro.

Også selvom der måtte stå lidt overset eller dovent ukrudt i hjørnerne. Også selvom der et område, der ikke er helt færdigt. Også på trods af at bænken skulle have været malet i år. Den uperfekte have giver mig ro. Der er ingen grund til også at få stress over den uperfekte have.

DSC06598
I “Lisbeths have” får planter og blomster lov til at selvså og brede sig, så stierne bliver mere levende og organiske end stringent og regelrette. Det giver en anden form for ro, når alt ikke er kontrolleret i mindste detalje. Godt for sjælen.

Tværtimod, tror jeg min ro findes i at det ikke skal være perfekt. At der godt må være lidt overset ukrudt. At der vokser lidt tilfældige blomster på grusgangene. At ikke alle bonsai er trimmet til tiden. Bare der er nydelse i øjeblikket.