Spirende forår og stolper med beton

Spirende forår og stolper med beton

DSC02687-001Det er bogstaveligt talt spirende forår i haven. Alt ser ud til at komme i gang nu efter en koldstart. Dahliaer og frø er sat i gang inde og ude i haven opdages nye skud hver dag.

Vi er p.t. igang med at sætte nye porte op, som er med til at skabe ekstra fornemmelse af rumopdelingen i haven. Der skal klatre roser og klematis over dem, som vi også har plantet nu.

DSC02670

Stolperne, som er af træ fra haven, behandles med en ufarvet træbeskyttelse og sættes i beton. Både for at de ikke rådner og for at de står bedre fast. Man kan købe færdig stolpebeton som bare skal vandes til, eller man kan blande det selv (billigere). En del beton til tre dele grus evt. iblandet lidt småsten til ekstra styrke. Ibland vand indtil det er som en tung havregrød. Samme metode bruger jeg også til indkøbte stolper selvom de er af trykimprægneret træ. Så er jeg sikker på de står fast og holder meget længere.

 

 

Reklamer

Fårår

DSC02524Forår er lig med fårårsklipning af de fire græsslåmaskiner. (Hvis du ikke griner af stavningen er det ok. Er klar over niveauet ikke er højt). Et sikkert ritual på vores matrikkel er når Olga, Cocio, Snehvide og Bertha får besøg af Arne, der kyndigt klargør dem til endnu en sæson. Sammen med den lille forårshappening, og lyden af spirende nyvækst og genkomst af stauder og løg, glæder vi os over at foråret endeligt kom.

DSC02526

Der er sået frø i de genbrugte plastikbakker (de bevares indtil de ikke kan mere så vi undgår unødigt plastforbrug), og med tiden må de erstattes med noget mere miljøvenligt. Dahliaindkøbene er også sat igang inden døre. I år er sortimentet udvidet efter succesfuld overvintring af sidste års knolde minus en enkelt lille som vist er gået til et par mus og deres overlevelse. Fred være med det for nu og så må bedre overvintringsforhold eliminere næste års gnaverindtrængen.

 

Skønhedsøjne i haven

Skønhedsøjne i haven

DSC05480I nogle år har vi haft sommerblomsten Skønhedsøje, Tinctoria, i haven. Den er et must i vores have hvor den lyser op med sine varierede gul-rød-brune blandede blomster. Det er lette blomster på lange stilke der svæver hen over og imellem de andre planter. I Øvrigt fin til afskæring til vaser, selvom de ikke holder mange dage.

DSC05479

Skønhedsøje er i princippet ikke overvintrende, og visner ned i efteråret når frosten kommer. Men erfaringen de år vi har haft den, er at den alligevel dukker op igen når overvintrende frø spirer. Hvis de ligger beskyttet under blade og evt. sne, ser de ud til at klare en almindelig vinter.

DSC06491

Jeg forspirer alligevel altid nogle ekstra, for at være sikker på vi får det antal vi ønsker. Lige nu er der ikke udsigt til forår og sommer, men det kommer jo. Og i løbet af et par måneder ser haverne rundt om i landet helt anderledes frodige ud end i skrivende stund.

I starten af juni er Skønhedsøje igen igang med at sprede farve i bedene.

Diskrete farver og en orkide i haven

Diskrete farver og en orkide i haven

Mange af de blomster vi vælger til haven, har tydelige farver som lyser op og beriger haven med deres farverigdom. Men der findes andre, der er mere diskrete og kan tilføje haven nogle små opdagelser, og bare med deres form give en anden dimension mere til udtrykket.

DSC05566-2

En af dem er denne Digitalis, som med sin nedtonede farve er med til at tilføre noget elegant og naturligt til bedene. Den har en meget fin stram opret form, med knejsende spir der skyder op imellem det vilde og skaber form og ro.

DSC05546-2

Der er også et andet og mindre styrbart element i haven, som med dens afdæmpede farve flakser rundt blandt Purpursolhat. Det er Græsrandøje-sommerfuglen (som en venlig sommerfuglekender fortalte mig på et Instagram-opslag). Smuk i al sin enkelhed.

DSC05587-2

Et tredje element som vi ikke selv har haft indflydelse på i vores have, er den selvsåede orkide, Skovhullæbe, der ser ud til at trives fint i halvskygge og i skovmulden under egetræet. Vi har ikke selv anbragt dem der, og de ser især ud til at stortrives efter der er tyndet ud i det tidl. krat der kvalte alting inden vi overtog haven sidste år.  En del orkideer er ekstremt specialiserede planter, nogle kan endda kun gro på en enkelt kvm – og ikke andre steder – hvor forholdene er nøjagtigt som de kræver det.

Skovhullæbe er derimod meget hårdfør og kan endda gro imellem perlestenen på en parkeringsplads. Men de får lov selv at bestemme hvor de vil være her i haven. Orkideer er fredet i den danske natur, og man må derfor ikke indsamle dem for at plante dem i haven. Risikoen for at det vil mislykkedes er desuden enorm stor pga. deres meget specialiserede vækst – åbenbart med undtagelse af den type vi har her. Blomsterne er ofte formet så kun bestemte insekter kan kravle ind under blomsten læbe og bestøve dem. Tak til vores tidl. genbo Anders Kjær som er biolog for at bestemme arten.

 

 

Skønhedsøje – Coreopsis

Skønhedsøje – Coreopsis

Coreopsis x hybrida ‘Incredible’ – også kaldet skønhedsøje, har sit højedepunkt i august. Men de er altså allerede godt på vej i blomst. Vi har købt supplerende frø et par gange, men de et-årige sommerblomster selv-sår sig villigt, og frøene i jorden har overlevet selv rimeligt hård frost.

DSC05479

En af glæderne ved dem er at den gule sort vi har valgt, indimellem fremkommer med andre farver når bierne har besøgt dem og krydsbestøvet, eller ved alm. mutation hvor en anden farve slår igennem. Den mørkerøde blomst imellem alle de gule, er endda gul på undersiden af kronbladene når den vendes om.

DSC05483

Coreopsis giver haven en dejlig let og frodig stemning. Perfekt til Cottage-haven. Kigger man på de enkelte blomsters variationer, kan der være flere forskellige nuancer.

DSC05480

 

Man tror det er løgn…

Man tror det er løgn…

L1029522

Det er forår. Der er solskin. Det er lunt. Men så hører vi vejrudsigten, og forår bliver aflyst af kulde – igen. Så de ompottede sommerblomster bliver i ly lidt endnu, selvom det var planen at de skulle udplantes snart.

Men så må vi nyde det der er. Det sidste rodede og tilgroede afsnit af haven er nu ved at blive ryddet for væltede træer og gammelt haveaffald. Huset har været lejet ud nogle år, men for lidt over et år siden flyttede vi tilbage til huset og en uoverskuelig have. Sidste etape er nu begyndt, og det der ligner en katastrofe skulle gerne henover sommeren forvandles til første etape af et hyggeligt afsnit af haven. Det vender vi tilbage til senere.

Herunder lidt af det, der kan nydes i haven lige nu.

Forår i luften

Forår i luften
Thuja træ med smukke blomster.

Der er forår i luften. Alt spirer og gror i det lune vejr. Jord på fingrene og omstrukturering af enkelte bede er i gang. Nye Dahliaer af sorterne `Happy Days Purple` og `Night Queen` er kommet i potter, og afventer spiring. Alt er godt 🙂

 

Tid til prikling

Tid til prikling

I dag startede priklingen af nogle af de frø, som blev sået i starten af marts, og som nu er blevet til småplanter. De nye planter skal flyttes fra såjorden til mere plads i større potter, og med en jord, der er mere velegnet til den videre vækst. Senere kan planterne plantes ud, når der er varme nok i jorden og planterne er vokset til.

L1027854

Jeg bruger en spisepind af træ til at lave fordybninger i jorden og til forsigtigt at få rødderne anbragt så flest muligt vender nedad i jorden. Hvis for mange rødder vender opad i jorden vil det hæmme væksten i starten. Jorden trykkes let til om stænglen så planten står stabilt i jorden. Bagefter vandes godt igennem. De første par dage kan småplanterne godt lægge sig lidt ned, men vil hurtigt rejse sig når de trækker vand op. Planterne placeres inde i et uopvarmet drivhus eller en uopvarmet udestue. Det er tilpas temperatur til god vækst. Senere kan de anbringes ude for at blive afhærdede inden de skal i jorden i bedene.

 

Frø skal sås i marts

Frø skal sås i marts

Marts måned er et rigtigt godt tidspunkt at så frø til haven. Nu er der nok naturligt lys til de nye spirende skud, som i mindre lys vil strække sig og blive for ranglede. Derfor gør jeg det nu og ikke i februar selvom det er muligt.

dscf2533
Frø af Cosmos.
Frøene sås i en god kvalitet så-jord, som har en struktur, der er god for spiring og den første rodsætning. Jeg trykker frøene let fast til jorden som er hældt i bakkerne, for at sikre kontakt til den fugtige jord, som er vandet let til inden frøene fordeles. Derefter strøs et meget tyndt lag så-jord henover og det hele vandes til igen. Thats it. Bakkerne placeres i vindueskarm for at sikre undervarme og god stuetemperatur til spiringen. Om et par uger, når frøene spirer, flyttes de til udestuen, men stadig med det klare plastlåg på for at holde fugtigheden. Frøene tåler ikke udtørring undervejs.

dscf2532
Frøene er overdækket med et tyndt lag jord, som vandes til.
Se jævnligt til frøene. Når de spirer, er det meget vigtigt, at overdækning­en fjernes på det rigtige tidspunkt, og det er mens de spirende planter stadig har rund “nakke”. Når bladene begynder at udvikle sig, men stænglen stadig er bøjet, skal overdækket af. Hvis man kommer bare en halv dags tid for sent kan planterne blive ødelagte og de vil blive ranglede. Derfor tjekker jeg morgen og eftermiddag/aften.

Når de spirede frø har nået det ønskede stadie fjernes plastoverdækket som jeg anvender, og de nye planter placeres lidt køligere i et koldt drivhus f.eks. hvor der er mere lys. Fordi kombinationen af lysmængde og varme afgør hvordan væksten bliver.

dscf2530
Lidt af de frø vi har sået i år.
Køligere temperatur (10-15 C.) sikrer kortere vækst, og den større lysmængde sikrer også at planten ikke strækker sig for at finde mere lys. Mange frøformerede planter har iøvrigt godt af at blive klippet let tilbage når der er kommet to-tre sæt blade udover kimbladene (det første hold blade, som ikke ser ud som de, der udvikles efterfølgende). Så forgrenes planten, den bliver tættere og stærkere i væksten, og den sætter efterfølgende flere blomster.