Hullet er gravet, vandet er fyldt i, fiskene flyttet ind, og så er det finish det handler om.
I løbet af forsommeren gravede jeg ud til det som skal være centrum i sø-haven. Vi har haft området liggende brak indtil der var tid og energi til at starte søhaven op. I et område, som var groet fuldstændigt til, og som tidl. lejere af vores hus havde brugt til lidt af en losseplads. Men nu er huset igen i vores hænder heldigvis. Nu er det så tiden til at fuldføre den våde drøm om en sø i haven.
Vand i haven beriger med en beroligende stemning, og i tilgift tilføres liv og biodiversitet til haven. Jeg er sikker på at de skrubtudser jeg generede ved udgravningen jubler over de nye tilstande med vådområdet i haven, og tilgiver ombygningen af deres habitat.
Det er vigtigt at klargøre hvad man vil med vandhullet. Skal der være fisk i, og hvilken slags? Hvor stort skal det være? For småt er skidt, især hvis der skal være fisk i. Det er desuden meget nemmere at vedligeholde et stort bassin, som nemmere kommer i balance end et lille. Bassinet skal have mindst seks timers sol om dagen, så temperaturen kommer op, og dybt nok til at det holdes frostfrit til overvintrende fisk.
Glæden ved et bassin i haven, er at det tiltrækker ekstra insekter og dermed fugleliv, ligesom frøer, tudser og pindsvin tiltrækkes af vandet. Undgå for mange løvfældende træer lige op og ned af bassinet som hurtigt bliver fyldt med blade, der går i forrådnelse.
Selve hullet er udgravet ved håndkraft med en spade. Et lidt stort projekt, men jorden er meget sandet i det område, så det var relativt let. Og har den fordel at der ikke var forhindringer fra store sten, tung jord eller mange rødder fra træer.
Hullet er formet så det ser så naturligt ud som muligt, med forskellige dybder til planter, og foret med en god kvalitet PVC-gummi. I søen er der nu udsat koikarper, efter vandet først har stået og “simret” tre uger tid med et bio-filter tilsat. Koikarperne kræver meget rent vand til overvintringen og derfor plantes der også vandrensende planter som kan vedligeholde balancen undervejs, da fiskene i sig selv forurener en del.
Efter to uger er koierne så småt begyndt at vænne sig til vi kommer. I starten er de noget sky, men lærer at genkende os på gangen og de vibrationer det sætter i vandet. De er meget fintfølende, og kan med tiden gøres håndtamme.
Nu er jeg i gang med at afdække foliekanten med små marksten og planter, så det hele får et relativt naturligt udseende. Omkring søen vil der også blive plantet til. Alt bliver holdt i grønt, hvidt og gult for at skabe en rolig atmosfære. For enden af søen skal der være siddepladser så vi kan nyde synet af fisk og sø.
I bassinet, som har flere niveauer, er der udsat åkander, græsser og lave blomstrende vandplanter. Plantet i netpotter, og i special åkandejord, eller næringsfattig jord, beregnet til havedamme. Det er vigtigt det er næringsfattig jord, der anvendes, som ikke sætter gang i algevæksten. Derfor er det heller ikke en god ide at bruge klyner direkte i bassinet, da de farver vandet brunligt og har for meget næring.
Billeder af første del af projektet herunder.
De to bedste tidspunkter (at fotografere) i haven. Solen sætter sit lys på planterne, og der kommer spot på detaljerne. Især når lyset filtreres gennem træerne.
Morgen- og aftenturen – også uden kamera – er godt for sjælen. Haven giver ro i sindet, og for mig er det en forstærkende oplevelse at tage billederne. Jeg lægger mærke til flere detaljer når jeg har sanserne åbne for motiver, og oplever alt mere intenst. På morgenturen er lyset lidt klarere og jeg får i tilgift duggen når det har været lidt køligt om natten. Det giver både dufte og smukke farver på planterne.
Der er haver, som er et afgrænset område – oftest privat – hvor man indretter sig med det man bedst kan lide. Så er der den helt store “have”. Naturen, eller rettere kulturlandskabet. For det opdyrkede område, er jo skabt af os, og ikke af naturen. En stor del af det er til produktion, og det gælder både skov og marker. Nogle gange opnår det sin egen skønhed, f.eks. kigget ud over markerne her fra matriklen.
Wow! De have-vaser vi hjembragte fra vores ferie-tur til Toscana er nu anbragt på en midlertidig plads i haven. Og de er f….. flotte nu der er plantet hvid Agapantus, skærmliljer i dem. Senere flyttes de til sø-haven, der er ved at blive anlagt i den sydøstvendte del af haven. Søhaven beplantes med hvide og gule blomster, så det får den ro vi gerne vil have omkring søen.
Nogle gange falder man over de sjove ting ved et tilfælde. På denne sommers ferie til Toscana i Italien kørte vi en lille tur, og lige i nærheden af vores base opdagede vi, henover en mur, det der kunne se ud som et sted hvor de solgte terracottakrukker. Derfor svingede vi bilen ind ad indkørslen. Men, det var bare ikke kun terracottakrukker, der gemte sig bag den store gitterlåge og den lange mur i Barberino.
Familieforetagenet samler antikke havedekorationer af enhver art fra nedlagte villaer og slotte m.m. i Italien og Frankrig. Det sælges så videre, til bl.a. rige (og excentriske) kunder, og knap så rige (som os selv), da vi fandt lidt, der var til at betale.
Et overflødighedshorn i alt til haven. Meget af det smukt til den rette have, og andet kan man kun gisne om hvem der vil have. Roberto solgte et par havevaser og en lille figur til os, som vi nok skal vise senere. Men herunder et billedgalleri fra Ra-Ma i Barberino Val d’Elsa, Toscana at gå på opdagelse i.
