Farveskift i haven

Kunstnerhaven skifter farve i øjeblikket. De lyserøde farver har domineret indtil sidste uge, og nu tager de gule og hvide mere over. Det er især Linaria der står for farveskiftet. Inden længe vil Kinesertræet også blomstre med gule blomsterstande.

Der er dog stadig alle de andre blomstrende roser i lyserøde og lilla nuancer der fortsætter. Det blålige kommer i form af lavendel. Det vigtige i en have er at der hele tiden er noget som afløser noget andet. Derfor er det en god idé at tage på planteskolen i de måneder hvor der mangler noget i haven, og se hvad der kan udfylde farve-tomrummet hvis man ønsker en frodigt blomstrende have det meste af vækstsæsonen.

 

Reklamer

Den helt store have

Den helt store have

DSC05807Der er haver, som er et afgrænset område – oftest privat – hvor man indretter sig med det man bedst kan lide. Så er der den helt store “have”. Naturen, eller rettere kulturlandskabet. For det opdyrkede område, er jo skabt af os, og ikke af naturen. En stor del af det er til produktion, og det gælder både skov og marker. Nogle gange opnår det sin egen skønhed, f.eks. kigget ud over markerne her fra matriklen.DSC06140

 

På vores nylige tur til Italien var der også de her smukke syn ud over et kulturdyrket landskab, som næsten kunne minde om en stor have. Ihvertfald har Toscanas bakkede bjergsider en æstetisk skønhed, som kan give lige så meget nydelse og ro som opholdet i egen have.

DSC06375

Der dyrkes fortrinsvis oliven og druer, og de sirlige rækker af træer eller vinstokke danner fine mønstre i landskabet.

Det lille italienske paradis

Det lille italienske paradis

TH-DSC05725Ferien er (desværre) forbi. Sidste uge i det lille italienske paradis, i temmelig varmt vejr, og med en pool indenfor rækkevidde til at tage toppen af varmen. Det bliver vores destination de næste år, det er der ingen tvivl om. Helt ned i gear, og ren nydelse. Men da det er en haveblog, så er her lidt om haven.

DSC05696

Vores hus lå ved siden af ejerens, på toppen af en bjergside med udsigt over det Toscanske landskab. Stedets ejere har en grund med en mindre olivenlund, hvoraf vi fik en flaske hjemmepresset olivenolie med hjem.

DSC06006

Det var tørke, og de større træer led under det, men ikke de gamle oliventræer. De producerer lidt mindre oliven, men klarer tørken og varmen fint. Men citrus, blomster og planter i terrakottakrukkerne skulle vandes igennem hver aften.

DSC05795

Ved terrassen var anlagt en lille køkkenhave på 1X10 meter ca. Med tomater, chilli, krydderurter m.m. Lidt men godt og nænsomt passet. Svært ikke at blive forelsket i sådan et sted. Vi ses igen næste år 🙂

 

Skønhedsøje – Coreopsis

Skønhedsøje – Coreopsis

Coreopsis x hybrida ‘Incredible’ – også kaldet skønhedsøje, har sit højedepunkt i august. Men de er altså allerede godt på vej i blomst. Vi har købt supplerende frø et par gange, men de et-årige sommerblomster selv-sår sig villigt, og frøene i jorden har overlevet selv rimeligt hård frost.

DSC05479

En af glæderne ved dem er at den gule sort vi har valgt, indimellem fremkommer med andre farver når bierne har besøgt dem og krydsbestøvet, eller ved alm. mutation hvor en anden farve slår igennem. Den mørkerøde blomst imellem alle de gule, er endda gul på undersiden af kronbladene når den vendes om.

DSC05483

Coreopsis giver haven en dejlig let og frodig stemning. Perfekt til Cottage-haven. Kigger man på de enkelte blomsters variationer, kan der være flere forskellige nuancer.

DSC05480

 

Sommerregn

Sommerregn

Du danske sommer……. er fuld af regn. Man kunne godt forvente lidt mere af sommeren, – eller det gør jeg ihvertfald. Men når det nu skal regne, og bliver ved med at regne, så vælger jeg at gå ud i haven og nyde den stilhed og særlige stemning der er efter en nats sommerregn.

DSC05240

Imens afventer jeg solens tilbagevenden, og accepterer modstræbende at regnen ihvertfald er godt for planterne. Ikke mindst for mine bonsai, som trives vældig godt med afvekslende sol og regn. Bonsai er træer, der holdes i miniature størrelse ved omhyggelig klipning og kærlig pleje. Regnen gør dem godt, og letter min del af den daglige vanding.

DSC05236
Montbretia.

Min personlige favoritblomst er netop sprunget ud. Montbretia er en utroligt smuk eksotisk blomst med dens stærke dybe farve og elegante form. Dagen er reddet.

Den kan blomstre helt til oktober, og denne rød-orange sort Crocosmia × crocosmiiflora ‘Lucifer’ bliver ca. 80-90 cm høj. Den trives bedst i en jord der ikke for fugtig om vinteren, for knoldene kan rådne og skal så tages op. Men her står den perfekt på en beskyttet lun plads i en god let skovmuld.

Det er stadig en lille plante i haven, men den skal nok vokse til relativt hurtigt.

Sommer vers. 2.0

Sommer vers. 2.0

DSC05212

Sommeren går over i fase 2. Nye blomster dukker op, og afløser dem, der har haft deres sæson. De roser der er afblomstret er klippet let tilbage for at fremme en ny blomstring, og det varer ikke længe før de er på vej. Sommerblomsterne er på vej til at peake, og vil vare ved til frosten kommer. Og så skal vi i gang med de nye ting i haven. Ferie er godt, og haven får ihvertfald mig til at slappe af, selvom jeg laver noget. Så længe man gør det i sit eget tempo og for sin egen nydelses skyld.

 

Livsnyderhaven

Livsnyderhaven

DSC05140

I Ålborg ligger Livsnyderhaven som danner baggrund for Maria Christensens blog om samme. (Se galleriet nederst i artiklen). Bloggen blev valgt som Danmarks bedste haveblog ved CPH Garden 2017, og vi følger selvfølgelig med her fra. Gode haveblogs er guld værd, men det er også godt at se gode haver i virkeligheden.

DSC05162

Da vi var på de kanter i weekenden, og Maria tilfældigvis holdt en ekstra åben have, så kiggede vi selvfølgelig ind. Det er sjovt, at se de haver man ser billeder af på nettet i virkeligheden, for som regel er de enten meget mindre eller meget større end billeder kan give fornemmelse af. Det snakkede vi om, og om det med at man låner elementer fra andre haver. Der var genkendelige elementer i Marias have fra Haven i Hune, som der vil være i vores.

DSC05156
Maria i snak med Lisbeth

Men alt sammen tilpasset egen stil og smag. Haver skal være personlige uanset hvor man får inspirationen fra. Livsnyderhaven er anlagt med flere rum, og man bliver nysgerrig efter at hvad der gemmer sig bag pergolaen, eller beplantningen. Smalle stier, en rislende bæk og sidde-rum gør haven indbydende at opholde sig i.

Et dejligt orangeri bagest i haven, indrettet til planter og ophold. Det er det gode ved at se andres haver. Man får altid noget med hjem til sin egen. Vi kommer nok til at læne os op af orangeriets design hos os, når vi engang når til den del her i Haven i nr. 33.

 

 

Trompetblomst fra Japan

Trompetblomst fra Japan
DSC02819
Trompetblomt, Campsis radicans, klatrer op i Japansk pagode-lygte i Japan.

Trompetblomsten Campsis radicans er en meget kraftigtvoksende klatreplante med store trompetformede blomster i en fantastisk rød-orange farve. Selvom jeg kun er stødt på den i Japan, og så lidt herhjemme (mere om det om lidt), så er den også meget udbredt i USA. Den laver rodskud og man skal være over den for at den ikke breder sig. Campsis radicans har lidt samme karakteregenskaber som blåregn, og kan kvæle hvad den omfavner med sine kraftige stængler. Derfor anbefales en kraftig beskæring i det tidlige forår. Rødderne kan, hvis de er tæt på flisegange og fundamenter, lave lidt skade på dem, pga. deres kraftige vækst. Det tvivler jeg på de vil gøre i vores klima, der er noget køligere end de steder planten trives bedst i.

DSC02878
Campsis radicans, Trompetblomst hos i Daizi Iwasaki´s have i Japan. (2005)

Campsis radicans trives i fuld sol til vekslende halvskygge, og det er sidstnævnte sted jeg har placeret min. Jeg har fået den af en af mine gode venner, som har dyrket den fra en stikling han fik fra en anden god ven. Sidstnævnte importerede et par skud fra Japan, og det er så en efterkommer til den, som nu står i bonsai-haven. Der er noget særligt over at vide hvor ens planter kommer fra.

DSC04958
Trompetblomsten plantet i vores have i efteråret 2016.

Min ven opgav at dyrke den, da han ikke fik tilstrækkeligt med blomster, og den døde tilbage for ham om vinteren. Nu står den så her, og har skudt helt gevaldigt siden den som en bar tilbageskåret stamme, med meget få rødder, blev sat i jorden i efteråret. Om den bliver lige så flot som det eksemplar jeg fotograferede hos nu afdøde Daizo Iwasaki på Shikoku i Japan (2005), kan jeg kun håbe på. Den får lov at klatre hen over Tokonomaen (japansk udstillingsniche), og så må vi se hvordan det går. Her står den i læ, og har en god base med fødderne plantet i fynsk bøgeskovsmuld. Meget bedre kan det vel ikke blive.

DSC04962
Der er ikke blomster endnu, og det forventer jeg heller ikke før om et år eller to, når planten er vokset til.

 

 

Sommerferie i haven

Sommerferie i haven

Endelig kom sommerferien, og mere tiltrængt end længe. Derfor glæder jeg mig usigeligt meget til at tulle rundt (som vi siger på fynsk) i haven. Lave lidt af dit, og lidt af dat. Der er et nyt område, som der skal etableres, men det bliver over tid.

DSC04927-2
Valmue, Papaver.

En mur skal bygges, og søen bag muren skal færdiggøres. Det hele bliver lidt ad gangen, for der skal også hviles ud, og det der allerede er, skal nydes. I dag var svigerfar Erik på besøg, og selvom han nyder ikke længere selv at have en have at passe, så nyder han at være i vores.

Ferie er godt. Ferie i haven, endnu bedre.