Forventninger til forår og bonsai

På den her årstid står jeg altid med en utålmodig trippen efter forår. Efter grønt og varme solstråler, der kan fremskynde både min og planternes energi. Afventende Koi-karpernes forhåbentlige tilsynekomst efter dvaleperioden på bunden af den nyetablerede sø. Lige nu er eneste livstegn luftboblerne fra pumpen der sørger for et åndehul som gasserne fra rådnende plantemateriale i søen kan stige op igennem. Så fiskene ikke forgiftes i deres søvn på bunden.

Forår er lig med den gode travlhed i haven. Med nye haveplaner, der skal føres ud i livet og nye ideer, som skal afprøves. Mere jordnært er der stadig lidt tid til udendørs aktiviteterne da jorden er frossen. Nye hegn og nye stier skal anlægges i bonsai-haven når jorden kan bearbejdes.

I ventetiden omplantes bonsai så de er klar til en ny sæson. De omplantes med tre-seks års mellemrum alt efter størrelse og art. Og så skal de ud i haven fra deres vinterhi på nye borde, bag nye hegn. Når jorden og foråret vil lade mig komme til.

 

Bonsai i Indien

Inden det sker, afbryder jeg vinteren med et smut til Indien for at undervise i Bonsai på en stor kongres. Indien er moderlandet for bonsaikunsten, da inderne som de første begyndte at etablere vækster i krukker. Bl.a. planter til medicinsk brug, der nemmere kunne flyttes rundt med når de var i krukker. Senere kom træerne i potter, og grundlaget for de mere kunsteriske formgivninger af bonsai blev skabt. Vaman Vriksha Kala (træ-kunst) er den indiske originale betegnelse, som vi kender som bonsai i dag. En god uge i 32+ grader skal nok forkorte vinterhumøret 🙂

Hullet blev til en sø

Er der noget, der er livgivende i en have, så er det vand. På den ene eller den anden måde. Nu har vi færdiggjort selve søen i den del af haven, som har ligget brak siden vi flyttede ind for halvandet år siden.

DSC06927

I sommers gravede jeg selve hullet. Ved håndkraft, og lidt ad gangen, for ikke at ødelægge ryggen på en gang. Nu er det fyldt med vand, og en mur er bygget til en vandfontæne (foranket 90 cm ned i jorden som det skal, for ikke at blive påvirket af frost). En mere fyldestgørende beskrivelse om anlæggelse af en sø eller havedam vil jeg nok skrive ved en senere lejlighed.

Inspireret af den gule have fra Haven i Hune, er området omkring søen holdt i gule, brændte gule og hvide blomster. Det giver en særlig ro at holde farvetonerne begrænsede. Samtidigt vil de lyse blomster spejle sig fint i vandet.

DSC06915

Beplantningen er stort set alt sammen fundet og flyttet fra andre steder i haven. Vandplanterne og enkelte haveplanter, er tilkøbt. I dammen er der koikarper, som man kan sidde og falde i staver over, ligesom vandfigurens vandstråle kan få mig til at falde i søvn i liggestolen. Næste sæson vil det hele gro tættere og hurtigt fylde de tomme huller ud. Trædebregner er sat i bunden sammen med lærkespore, så stenkanten bliver tilvokset og får et tæt frodigt udtryk uden bar jord.

Søen er ren meditation og her finder jeg den ro som der ikke altid er nok af i hverdagen.

Tudsen tak

Søen i haven har taget form henover sommeren. Og med søen følger en rigtigt god ven. Skrubtudsen.

DSC06690

Den flyttede ret hurtigt ind, og er en gave for en have. Vi har relativ let sandet jord i den nordfynske idyl, og en del steder er der små huller i jorden. I starten var vi nervøse for om det var mosegrise, men med tør sandet jord burde det ikke være tilfældet. Det viste sig at være skrubtudser, som graver sig ned, og de finder gerne plads i lidt skygge og hvor der er lidt fugt. Bl.a. ved den japanske vandpost (Tsukubai).

DSC04974
Japansk vandpost, Tsukubai. I det fugtige miljø omkring anlægget, er der mulighed for at tudserne trives.

Vi har været forskånet for at se ret mange dræbersnegle i år. Måske det er tudsens fortjeneste. Den æder nemlig gerne æggene. Søen er derfor en god opgradering i sneglebekæmpelse, da det våde miljø tiltrækker tudser. Den første ser allerede ud til at stortrives i sine nye omgivelser. Med andre ord; tudsen tak 🙂