Video: Sommer og beskæring af træer

Jeg har været i haven, og beskære vores kinesertræ, Koelreuteria paniculata. Det fylder for meget der hvor det står. Men i stedet for at fælde det, eller skære det ned, så bliver det beskåret så det næsten ikke kan ses. Se hvordan i videoen.

Reklamer

Hyldeblomster og sommerhave

DSC05203-001Hyldeblomsterne er på deres højeste lige nu og det er tiden at lave hyldeblomstsaft. Hvis man får besøg af datter og svigersøn, og nogen får plukket blomsterne, kogt dem etc., så er der en chance for det også bliver til noget. Og det skete så i weekenden.

Efter i årevis at have fablet om, at det kunne da være dejligt, at lave sin egen hyldeblomstsaft, så blev det endelig til virkelighed. Opskriften er simpel nok (man skal bare gøre det).

DSC05197
Clara og Aldin plukker hyldeblomster.

 

Opskrift (Kilde: Isabellas)

Hyldeblomstsaft med rørsukker, citronskal og citron

Det skal du bruge:

  • 40-50 afstilkede blomsterskærme
  • 1 kg økologisk rørsukker
  • 3-4 økologiske citroner
  • Citronskal rives med en juliennekniv (citronrivejern)
  • 2 liter vand

Sådan laver du hyldeblomstsaft med rørsukker, citronskal og citron:

  1. Kog vandet sammen med sukker.
  2. Når det er helt opløst tilføjes citroner i skiver, der mases lige inden de kommes i.
  3. Så kommes citronskallerne og hyldeblomstskærmene i, og der røres godt rundt.
  4. Sluk for blusset og afkøl.
  5. Når det er afkølet, sættes det på køl og skal herefter trække i tre-fire dage. Der skal røres i det et par gange dagligt.
  6. Frys ned i plastflasker eller hæld på patentflasker, der er skoldet (og evt. skyllet i atamon, hvis du bruger det stads).
  7. Den færdige ekstrakt blandes med 3-4 dele vand afhængig af smagsstyrke.

​Smagen på denne variant er mere frisk, og egner sig i øvrigt også ganske godt som aperitif med lidt hvidvin/vodka i.

DSC05232

Sommersæsonen er i fuld gang, og startede før tid

Det betyder nok at nogle blomster forsvinder lidt hurtigere end andre, mens remonterende roser får en længere sæson. Stauder som f.eks. Geranium kan med fordel klippes ned efter endt blomstring. Derved fremtvinges en ny vækst med blomstring. Anden blomstring og vækst vil være lidt svagere end første, men er klart bedre end ikke at gøre det.

DSC05208

Pæonerne er også i gang i dette års meget frodige have. Vi er i gang med tredje sæson i haven siden den blev grundlagt fra ingenting – i det her tilfælde, er ingenting den tidligere græsplæne.

DSC05203

Jeg fornærmer muligvis nogle med at sige at græs er tidsspilde, for det har jo værdi for dem, der elsker græsplænen og de udfoldelsesmuligheder den giver. Men vi foretrækker at luge gennemsnitligt (anslået) 10 min. om ugen frem for den halvanden time vi tidl. brugte på at slå græs. Og det græs vi har tilovers i haven, afgræsser vores fire hyggelige får. Det fjerner også kimen til min høfeber 😉 Win win som man siger.

Tudsen tak

Søen i haven har taget form henover sommeren. Og med søen følger en rigtigt god ven. Skrubtudsen.

DSC06690

Den flyttede ret hurtigt ind, og er en gave for en have. Vi har relativ let sandet jord i den nordfynske idyl, og en del steder er der små huller i jorden. I starten var vi nervøse for om det var mosegrise, men med tør sandet jord burde det ikke være tilfældet. Det viste sig at være skrubtudser, som graver sig ned, og de finder gerne plads i lidt skygge og hvor der er lidt fugt. Bl.a. ved den japanske vandpost (Tsukubai).

DSC04974
Japansk vandpost, Tsukubai. I det fugtige miljø omkring anlægget, er der mulighed for at tudserne trives.

Vi har været forskånet for at se ret mange dræbersnegle i år. Måske det er tudsens fortjeneste. Den æder nemlig gerne æggene. Søen er derfor en god opgradering i sneglebekæmpelse, da det våde miljø tiltrækker tudser. Den første ser allerede ud til at stortrives i sine nye omgivelser. Med andre ord; tudsen tak 🙂

 

Hvad vi laver i haven i august

jobs-augustAugust er ofte en dejlig måned her i landet, med gode temperaturer og hvor nogle planter har brugt midt-sommeren på at samle energi til ekstra blomstring. Der er masser af liv i haven, og her lidt af det vi laver i haven i august.

  • Vi gøder ikke længere roserne, da de så vil danne for svag vækst, der ikke er modstandsdygtigt overfor vinterkulden. De hærder langsom af henover efteråret og er klar til dvaleperioden .
  • Deadheading/fjernelse af visne blomster er stadigvæk en af de daglige havesysler. Når vi det ikke lever vi også fint med lidt færre blomster. I slutningen af august stopper vi med det på de planter vi ønsker skal danne frø til senere såning, som kan indsamles nu og i efteråret.
  • Liljerne blomstrerbedre det følgende år, hvis man fjerner visne blomsterhoveder nu.
  • Vi har Kamelia og Rhododendron, som skal have ekstra vanding hvis vejret ikke selv sørger for det. De skal have styrke til at danne næste års blomsterknopper.
  • Potter og krukker skal stadigvæk vandes og gødes, da der ikke er anden næring at få end den der tilføres.
  • Lavendler klippes efter blomstringen, og stiklinger kan tages til nye planter.
  • Buksbom har ofte en lille ekstra vækst i løbet af sommeren, så de klippes igen så de er klar til efteråret og vinteren. Klippes de for sent på året risikeres frostskader af for sent udviklet svag vækst.
  • Blåregn, Wisteria, trimmes efter blomstringen er slut. De mange løse sideskud der vokser fra midterstammes klippes tilbage til ca. 20 cm fra voksestedet (eller fire-fem bladpar).
  • Klatreroser og andre store buskroser, der kun blomstrer en gang og ikke er remonterende (roser de løbende sætter nye blomster), kan klippes let tilbage.
  • Stiklinger af pelargonier kan tages nu, og dyrkes til næste sæson i udestue, orangeri eller vinterhave.
  • dscf0003

 

Mynte og krukkestørrelse

Mynte er en fantastisk krydderurt, som kan bidrage til mange slags retter, deserter og drinks. En anden ting, mynten er fantastisk til, er at brede sig i haven. Så derfor bør den plantes i en krukke eller potte, så den bliver hvor den skal være.

DSC04687

Husk at når du planter en plante i en større krukke/potte end den kom fra, så er det vigtigt potten ikke er alt for stor i forhold til den oprindelige. Hvis der er for meget jordvolumen ud mod kanterne af potten, så vil især langsomt voksende sorter, ikke kunne trives. Den “overflødige” jord vil klaske hurtigere sammen og blive for kompakt, når der ikke er rødder til at forstyrre jorden. Desuden (og det er en gartner-teori jeg selv fremsatte i mine unge dage), vil der ophobes gødning i den inaktive del af jorden, som så vil svide rødderne når de gror derud, og dermed hæmme væksten. Svidningen sker ved omvendt osmose.

Princippet i osmose er ganske simpelt. Væsker med lavt saltindhold vil altid blande sig med vædsker med højt saltindhold, lige indtil saltindholdet er ens i de to væsker. I en plante er væskerne adskilt af en halvgennemtrængelig membran, og her vil væsken med det lave saltindhold bevæge sig igennem membranen indtil saltindholdet er ens på begge sider af membranen. Det er osmose princippet, der får vand til at trænge op gennem planter og nå de yderste blade, hvor saltindholdet også er størst. Det hjælpes yderligere på vej af at bladene transpirerer vanddamp, som nedkøler dem i dagtimerne.

Svidning af rødderne opstår ved omvendt osmose. Saltkoncentrationen er naturligt højere i rødderne end i jorden, og ved hjælp af osmose hives næringstofferne ind i rødderne. Er der derimod større saltkoncentration uden for rødderne, trækkes vandet den anden vej. Rødderne mister vandet og planten skades og risikerer at visne.

Derfor, skal man ikke plante planter i for store krukker, men balancere det så der ikke ophobes gødningssalte i frie områder. Mynten her er plantet i en dobbelt så stor krukke, og den vil hurtigt vokse til. Senere kan den så få en ny større potte at vokse videre i.

DSC04689

 

Blomster i modlys

DSC04674

Haven opleves forskelligt i løbet af dagen. Fra det tidlige morgenlys, til sen aften. Et af de tidspunkter jeg holder af at gå ud og opleve haven med mit kamera er i morgen- eller aftentimerne, når lyset står lavt. Det giver en anden intensitet end midt på dagen med høj sol (når der altså er solskin at finde).

DSC04682

Bladformer, og blomster fremstår helt anderledes, og ikke mindst når blomsterne gennemlyses af solen, kan man se detaljer, der ellers er usynlige.

Klip, klip, klip…

DSC04534
Bonsai med god vækst klippes løbende gennem sommeren.

Det er højsæson for saksen i haven. De løvfældende bonsai skal trimmes med jævne mellemrum, men der er også stauder, der med fordel kan klippes tilbage efter deres første blomstring.

DSC04474
Lupinen skæres tilbage, og kommer med en ekstra blomstring, men i mindre omfang og størrelse end første gang.

Deadheading (afklipning af visne blomster) er en daglig lille rutine, der med fordel kan foretages på stort set alle planter. I stedet for at planten bruger energi på at sætte frø, så sætter den i stedet en ny blomst). Det er især roser hvor det er vigtigt at fjerne de visne blomster, for at få ekstra blomstring. Med andre planter er det spørgsmål om man accepterer lidt mindre blomstring, eller om man tager et par minutter en gang imellem, og fremmer den ekstra blomstring.

DSC04482
Lisbeth fjerner de visne roser.

Lupin kan få en ekstra blomstring hvis den klippes tilbage, og det samme gælder geranium. Ofte bliver den anden blomstring, ligesom væksten, mindre end første omgang. Men uanset, er det bedre end at lade stå til. Det giver samtidigt luft til naboplanterne som måske er på vej til deres første blomstring.

DSC04457
Bertha afventer afklippet plantemateriale og ukrudt, som ryger ind til fårene. 🙂

Vand krukkerne i regnvejr

Det regner indimellem helt pænt/meget i disse dage. Billedet med udsigt fra haven og udover markerne er taget lige efter gårsdagens regnvejr. Men det betyder ikke at vandkanden nødvendigvis kan holdes i ro, selvom regnbyerne kan være kraftige. Mange planter og krukker har løv, der dækker hele krukken og derfor kommer der ikke altid ret meget vand ned gennem bladene indenfor krukkens diameter.

DSC00840

Etablerede planter, der vokser frit i jorden, vil have rødderne bredt bedre ud og kan opsuge det vand som ikke når igennem helt inde ved plantens midte. Omvendt med planter i krukker, hvor pottens diameter stopper muligheden for at række ud til den fugtige jord.

DSC04429
Kæmpe Skælhoved, Cephalaria gigantea.

 

Derfor bør man altid tjekke krukkerne igennem efter en byge, for at se om de skal efter-vandes. Tilfør også gødning løbende gennem vækstsæsonen, da næringen i jorden vaskes langsomt ud når der vandes. Planter der er frit udplantet klarer sig bedre, da de får tilført naturlig gødning gennem døde insekter, dyreksrementer, og nedvisnet plantetmateriale. Derfor kan det dog alligevel anbefales at gøde tætplantede bede henover sæsonen, da naturen ikke selv vil kunne føde den mængde planter, der ofte er samlet på små områder.

Jordblandinger til bonsai

Inden så længe skal vi til at plante om igen, og så opstår behovet for at vide hvilken jordblanding man skal bruge. Der er en masse forskellige meninger om det, og her videregiver jeg den opskrift jeg har brugt med gode resultater de sidste 20 år.

Først og fremmest er det vigtigt at vide hvad et træ der skal vokse og trives i en skål har behov for. Træernes rødder behøver vand, næring og ilt. Det skal jordbladningen kunne hjælpe med. Jord til træer i skåle (bonsai). Vandet skal kunne løbe nemt igennem jorden så der tilføres ilt til rødderne. Gødning skal kunne optages af jordens partikler og frigives langsomt.

l1010938

Myter

Først vil jeg lige aflive myterne om Japansk importeret jord. Akadama, pumice m.m. er ikke mere velegnet til bonsai end det du kan købe i et havecenter, eller på en planteskole. Så hvorfor transportere jord kloden rundt, når det er (næsten bogstaveligt) lige uden for døren. Dermed ikke ment at du kan bruge havejord, for der er stor risiko for tung jord, der også kan indeholde både skadedyr og sygdomme. Men kontrolleret jord fra en planteskole, som er varmebehandlet for sygdomme, er et rigtigt godt grundlag for planter/træer, der skal trives i en skål.

Akadama

Akadama m.m. er brændt lerjord, der indeholder store og små lufthuller. Disse lufthuller optager vand og næringssalte (gødning), som frigives langsomt eller hurtigt, alt efter lufthullernes størrelse og form. Det samme gør sig gældende for Spaghnum, jord baseret på plantefibre, og lecaærter. Hver med deres fordele og ulemper.

Akadama er helt unødvendigt for bonsai i Danmark. Tværtimod kan den porøse struktur nedbrydes når Akadama bliver vådt og fryser om vinteren. Med det resultat at jorden bliver meget tæt, og ilttilførslen til rødderne forringes kraftigt. Det betyder man skal plante om oftere end det er sundt for træets trivsel.

Planteskolejord

Vi har en lang god gartneritradition i Danmark, og rigtigt fin jord til rådighed til både planteproduktion og til bonsai. En god kvalitet krukkemuld (den dyre, som stadigvæk er langt billigere end importeret Akadama) er rigtigt god som ingrediens til bonsai. Man kan kende forskel på god og dårlig jord ved at se, mærke og lugte til den. En lys jord er bedre end en mørk (sort). Jord der skiller let ad igen når man presser det sammen i hånden er god. En dårlig jord vil blive ved med at være en klump når man slipper den. En god jord dufter friskt, og en dårlig jord lugter surt.

Den gode jord har også en struktur, der får den til at holde let på gødningen, så denne frigives langsomt i jorden.

dsc03479

Luftighed

Luftighed ar altafgørende for om træets rødder trives i jorden. Nogle træer har behov for en let fugtig jord (Azalea og Ildtorn f.eks.), mens andre har behov for en ekstremt veldrænet jord (Fyr bl.a.). Jordens luftighed og evne til at dræne vandet, som ellers vil ophobe sig i skålen og “kvæle” rødderne, er afgørende. Derfor skal jordblandingens evne til dette justeres, og det gør jeg med lecaærter.

Grundmaterialet i leca ærter er fed plastisk ler – ligesom i Akadama. Leca-leret brændes i ovne, hvor leret udvider sig til  små runde kugler. Når leret brændes forsvinder alt overskydende organisk materiale. De små leca ærter består herefter af tusindvis af små luftceller med en hård skal af brændt ler, som gør dem meget velegnede i jordblandinger til forbedring af strukturen. Modsat Akadama nedbrydes de ikke i frostvejr, og er derfor langt mere stabile i jordblandingen.

Alt efter hvor luftig jordblandingen skal være, tilfører jeg flere eller færre lecaærter. kornstørrelsen er 4-10mm og fås i byggemarkeder, og er en meget billig ingrediens.

dsc07958

Surhed

Jordens surhed skal også justeres, alt efter planteart. Azalae og Rhododendron trives i en sur jord, og derfor anvender jeg en fin Spaghnum til dem, iblandet lecaærter.

Til Fyr, der kræver en mere alkalisk jord, iblandes trækul til alm. krukkemuld, der optager surheden fra jorden og fra regnvand hvis man vander med det. Man kan også lægge trækul i jordoverfalden så vandes sies igennem det hvis der er problemer med surheden i jorden, og det ikke er muligt at omplante træet på det tidspunkt.

Tilføres små stykker pinjebark til jordblandingen fremmes dannelsen af de gavnlige mykorrhiza svampe, der hjælper fyrretræer med at optage vand og næring.

dsc03703
Drænlag af lecaærter.
dsc03705
Jordblanding med pottemuld og lecaærter.
Drænlag

I bunden af skålen kan lecaærterne bruges alene som drænlag, eller man kan vælge akvarie-småsten hvis man ønsker mere tyngde i skålen. Ovenpå drænlaget plantes træet i den valgte jordblanding. Husk at forankre træet godt i skålen med bonsaitråd, så det står helt fast. Ellers vil det både kunne vælte ud af skålen i blæst, og de fine vandopsugende rødder knækker når det bevæger sig.

Husk at dække drænhullerne i bunden af skålen med et plasticnet, som stopper jorden fra at skylle ud af hullerne når der vandes.

l1010932
Akvariesmåsten valg som drænlag i bunden af skålen.