Det lille italienske paradis

TH-DSC05725Ferien er (desværre) forbi. Sidste uge i det lille italienske paradis, i temmelig varmt vejr, og med en pool indenfor rækkevidde til at tage toppen af varmen. Det bliver vores destination de næste år, det er der ingen tvivl om. Helt ned i gear, og ren nydelse. Men da det er en haveblog, så er her lidt om haven.

DSC05696

Vores hus lå ved siden af ejerens, på toppen af en bjergside med udsigt over det Toscanske landskab. Stedets ejere har en grund med en mindre olivenlund, hvoraf vi fik en flaske hjemmepresset olivenolie med hjem.

DSC06006

Det var tørke, og de større træer led under det, men ikke de gamle oliventræer. De producerer lidt mindre oliven, men klarer tørken og varmen fint. Men citrus, blomster og planter i terrakottakrukkerne skulle vandes igennem hver aften.

DSC05795

Ved terrassen var anlagt en lille køkkenhave på 1X10 meter ca. Med tomater, chilli, krydderurter m.m. Lidt men godt og nænsomt passet. Svært ikke at blive forelsket i sådan et sted. Vi ses igen næste år 🙂

 

Man tror det er løgn…

L1029522

Det er forår. Der er solskin. Det er lunt. Men så hører vi vejrudsigten, og forår bliver aflyst af kulde – igen. Så de ompottede sommerblomster bliver i ly lidt endnu, selvom det var planen at de skulle udplantes snart.

Men så må vi nyde det der er. Det sidste rodede og tilgroede afsnit af haven er nu ved at blive ryddet for væltede træer og gammelt haveaffald. Huset har været lejet ud nogle år, men for lidt over et år siden flyttede vi tilbage til huset og en uoverskuelig have. Sidste etape er nu begyndt, og det der ligner en katastrofe skulle gerne henover sommeren forvandles til første etape af et hyggeligt afsnit af haven. Det vender vi tilbage til senere.

Herunder lidt af det, der kan nydes i haven lige nu.

Sidste morgen med frost

L1029299

Efter nogle dage med let nattefrost, ser det ud til at temperaturerne endeligt stiger. Så mens den sidste nats frost fordamper, er der lidt billeder fra gårsdagens solstrejf i haven. Den mørkerøde Magnolia er på vej uden frostskader, og vores store ukendte blomstrende buskagtige træ brillerer med dens hvide blomster. I følge overleveringen fra tidligere ejer af huset, en dansk kvinde der flyttede tilbage fra Canada, er det et træ plantet af frø hun tog med hjem fra Canada

.

 

Ti sekunders solskin

L1028441

Påskevejret er lunefuldt. Men imellem bygerne, som er kraftige, var der lige 10 sekunder med solskin som jeg brugte på at indfange stemningen af forår i haven. Imellem bygerne er der også anlagt en ny mindre terrasse, men den mangler lidt endnu. Derfor ikke billeder af den endnu.

Haven er nice

Køligt men smukt vejr. Tulipanerne er i gang, nye hornvioler er plantet ud, de japanske ahorn springer ud og stauderne skyder nu også godt i vejret. Alt er godt.