Får, skønhedsøje, låge og porte

Som­mer­fe­rien har været lig med bygge og anlægspro­jek­ter. Har vist tidl. nævnt at vi har en stor forkærlighed for låger. Der komme et rent låge-blogindlæg en anden gang. Sidst tilkomne låge før­er ind til bon­sai­haven. På lågen er udskåret logoet fra min hjemme­side (www.albekbonsai.com). Først teg­net op via en pro­jek­tor, og så udskåret med en stik­sav. Derefter grundigt malet med flere lag træbeskyt­telse.

Logoet udskåret i lågen.
Logoet udskåret i lågen.

En ny port er det også blevet til med et let tag af bam­bus. Porten og taget har ikke nogen prak­tisk betyd­ning, især for­di taget er kon­strueret med bam­bus­pinde, så der er ikke meget ly for reg­nen derun­der. Men porten er en mark­er­ing af at man for­lad­er et rum og går ind i et andet. Lige­som en alm. dan­sk havelåge kan have samme betyd­ning. Man oplever at man for­lad­er et sted og går ind i en anden ver­den, når man passer­er en låge, en port, eller bare en trædesten i jor­den som mark­er­er over­gan­gen. Porten med den store låge ved indgan­gen til bon­sai­haven har dog også den prak­tiske betyd­ning, at man ikke umid­del­bart kan se ind i haven ude­fra, og der kan låse af.
L1019405
Fårene har nydt den knap så varme som­mer­pe­ri­ode på det sid­ste, og med udsigt over mark­er og skov har de vel heller ikke meget at klage over. Sam­tidigt bidrager de med liv på grun­den, ikke mindst fra nys­ger­rige Bertha (det sorte får i fam­i­lien), som altid kom­mer og ser hvad, der sker når vi er i gang med havesysler.
Får med egen udsigt.
Får med egen udsigt.

Dron­nin­gen af haven er den hjem­me­frøsåede som­merblomst skøn­hed­sø­je (Core­op­sis), som man kan være heldig frøsår sig selv og kom­mer igen hvis vin­teren ikke er for hård. Den fylder efter­hån­den ud i en del af bedene, og frodighe­den og de gule farv­er lyser op og er en daglig nydelse. De fort­sæt­ter lige til frosten læg­ger dem ned.

 

Skriv en kommentar

Kommentarer

  Subscribe  
Notify of