Favoritbonsai nr. 1 — Cotoneaster

I nogle af de næste indlæg vil jeg gen­nemgå mine top 5 favorit­ter til bon­sai. Det bliv­er i til­fældig række­følge, for jeg har ikke en, som nød­vendigvis er bedre end en anden.

l1022258
Cotoneast­er micro­phyl­la, der end­nu man­gler et par sæson­er for at være udstill­ingsklar. Højde: 11 cm. Skål: Takao-Koyo, Japan.

Den første jeg væl­ger at skrive om, er Cotoneast­er, som kaldes bær­mis­pel på dan­sk. Cotoneast­er udmærk­er sig ved små blade, hvide små blom­ster i foråret og røde bær i efteråret. Der er forskel­lige typer, hvor blad­stør­relse, væk­st­form og både blom­ster- og bær­farve vari­er­er. Den er udbredt med omkring 50 arter i Europa og til det vestlige Kina. De fleste er løvfældende, men der er også sted­seg­rønne vari­anter.
Af en eller anden grund, ser man dem sjældent som bon­sai i Japan. Muligvis for­di de trives bedre i et lidt køligere kli­ma.
Cotoneast­er er en utroligt tol­er­ant plante, der tåler hård beskæring og ivrigt sender nye skud ud efter beskæring hvis det er et sundt eksem­plar. Også rod­skud, som den bl.a. for­mer­er sig ved. Eneste kon­tante ulem­per jeg kan finde, er at den er meget lang tid om at danne en rimelig stam­me­tykkelse. Men find­er man gam­le eksem­plar­er i en hæk­be­plant­ning, vil der indimellem kunne find­es buske med en god stamme.
l1019163
Cotoneast­er er en lav busk, der trives bedst i en vel­drænet jord. De tåler let udtør­ring, og eneste skad­edyr jeg er stødt på, har en sjælden gang været et par skjold­lus. En sid­ste lille ulempe er den man­glende evne til at danne kallus (sårheling), på tykkere grene. På f.eks. æbletræer vil de sår, der efter­lades efter en gren klippes af, hele over med kallus efter noget tid, som lukker såret. Det sker sim­pelthen ikke på Cotoneast­er. Det samme er i øvrigt til­fældet på Enebær. Der vil altid være et tydeligt snit der hvor grenen er fjer­net, og det skal så enten udhules let så det ser naturligt ud, eller skjules af andre grene. Der­for skal man tænke over hvor man beskær­er, da der altid vil være et mærke efter det.
Cotoneaster, hvor grenene får lov at gro frit, med det formål at øge grentykkelsen. Senere bliver de klippet tilbage til en mere harmonisk størrelse når den ønskede tykkelse er opnået.
Cotoneast­er, hvor grenene får lov at gro frit, med det for­mål at øge gren­tykkelsen. Senere bliv­er de klip­pet tilbage til en mere har­monisk stør­relse når den ønskede tykkelse er opnået.

Til Shohin, som er omkring 21 cm i høj­den og nedefter (og Mame-bon­sai — under 10 cm) er Cotoneast­er selvskrevet på top 5 lis­ten pga. oven­nævnte egen­sk­aber. Selv helt små eksem­plar­er kan få en meget fin form med tæt løv. Men også medi­um stør­relser bon­sai kan find­es når man er heldig, at finde buske hvor flere stam­mer er vok­set sam­men til en. Som i det viste eksem­plar herun­der, der stadig er meget tidligt i træn­ingsstadi­et. Cotoneast­er er brug­bare hele året rundt, og har ikke kun nogle få måned­er hvor de er bedst.
Et større eksemplar, gravet op for godt et år siden med lang vej endnu til færdig bonsai.
Et større eksem­plar, gravet op for godt et år siden med lang vej end­nu til færdig bon­sai.

Skriv en kommentar

Kommentarer

  Subscribe  
Notify of