Fra skrot til flot — 2. del

Nogle gange opstår ideerne spon­tant. Det gør de ofte her. Men belært af erfar­ing, og heldigvis nogle gange hæm­met af tid og invester­ingsmu­lighed­er, kan de ikke alle­sam­men udføres straks. Tankerne har mange gange været vendt omkring et dri­vhus, orangeri eller en udestue. Plac­erin­gen har vari­eret fra den vestlige del af haven, sam­men­bygget med huset, dri­vhus ved søen og så videre.

Vi har et gam­melt dri­vhusskelet liggende, der “bare” skal sam­les og have glas i. Men i efteråret faldt jeg til­fældigvis over et stort par­ti vin­duer og et par døre, og da de var så bil­lige som de var, så købte jeg dem med det samme. Så måtte vi se hvad de kunne bruges til senere. Ud af det opstod tanken om et anneks eller orangeri (som der ikke var vin­duer nok til). Det lille dri­vhus lig­ger der­for stadig og ven­ter.

Det gam­le skur med den støbte ter­rasse. Lavet med gen­brug af gam­le mursten ind­støbt.

Efter havedammen blev anlagt i sen­som­meren og efteråret 2017, anlagde jeg en støbt ter­rasse på plad­sen foran det gam­le skur. Ter­rassen er blandt andet med ned­støbte gam­le mursten lagt i som pynt. Tanken var at have en overdækket plads hvor man kunne sid­de i reg­n­ve­jr eller i skygge for solen. Men, selvføl­gelig var det der annek­set skulle være. Et isol­eret rum til ren afs­lap­n­ing og nydelse, men med stort vin­dues­par­ti, så vi kan have planter derinde og udsigt til havedam, have og him­mel.

 

Det var her det gode køb sat­te dag­sor­de­nen. 12 ter­movin­duer og to døre. Til 1.200,- kr. De fejlede ikke noget og skulle bare hentes i en lade. Hos en tøm­r­er, der havde gemt dem til sit eget orangeri-pro­jekt, som bare aldrig blev til noget. Tak for det.

 

Skelet­tet under­ve­js i opbygnin­gen med de første vin­duer sat i.

Så var det sådan set bare at gå igang. Min for­trin­lige fordel (nogle gange ulempe), er at jeg aldrig helt ved hvad det inde­bær­er når jeg går igang. For vid­ste jeg det inden, blev det måske ikke til noget. Når det nu står færdigt ser det jo bare enkelt og fint ud, men under­ve­js opdager jeg hvor meget der skal til for at det bliv­er godt nok. Men nu er det der, og stra­bad­serne er glemt.

Annek­set er indret­tet med en seng, bygget af den palle som den ind­vendi­ge træbek­læd­ning blev lev­eret på. Vi sæt­ter stor pris på at gen­bruge så meget som muligt. Nyt træ inde og ude var dog en nød­vendighed for at sikre hold­barhe­den. Og det er ikke så dyrt hvis man f.eks.vælger forskallings­bræd­der til rum­mets vægge og lofter. De er ikke lige alle sam­men, men det giv­er den rustikke charme (og en hulens masse udfor­dringer med tilpas­ning).

Indret­nin­gen er mest gen­brug. Bor­det er et gemt og glemt fund fra en tidl. ejer af huset. Resten havde vi selv stående på lager. Den sorte loft­lampe er fun­det på net­tet, og har lige præ­cis den råhed og charme som gen­brug har. På den måde virk­er det lidt som om annek­set har ligget her længe, og ikke at sid­ste søm blev slået i for få uger siden. Udendørs lam­p­en på billedet herun­der, er en arvesag fra mine foræl­dre. Jeg har ven­tet i åre­vis på at finde den per­fek­te plads. Så jeg måtte bygge en bygn­ing den kan være på.

Bygnin­gen er iøvrigt 20 kvm, og sam­men­lagt med den øvrige bygn­ing (det gam­le skur det er bygget sam­men med) hold­er vi os under de 50 kvm fritliggende småbyg­geri som man må bygge uden tilladelse. Det skal bare anmeldes bagefter til kom­mune og til for­sikrin­gen.

 

Far­ven på væggene inden­for var et sid­ste øje­b­liks valg. Vi havde et par andre kulør­er i spil, men på vej hen til maler­for­ret­nin­gen, faldt det plud­seligt på plads. Den lyse støvede grønne passede lige plud­seligt per­fekt til et rum, der er så tæt i kon­takt med haven. En gli­dende over­gang fra inde til ud. Loftet er hvidt, og får alt lyset til at sprede sig dejligt i rum­met.

Ude­fra, er val­get faldet på sort træværk. Huset vil senere bliv­er iklædt samme stil, og så hænger det hele sam­men. Et meget klas­sisk valg, men det pass­er så godt til en have. Nu er det herude vi bor. Næsten. Det er som at tage i som­mer­hus to meter fra huset.

Se meget mere i billedgal­leri­et herun­der 🙂

Please fol­low and like us: