Haven i Hune er en have

DSC06225-001Vi har været der før. Og før det. Nu blev det så tred­je gang  i træk, at vi over­nat­tede i Haven i Hune.

Hver gang en oplevelse og en iderig­dom rigere. Hver gang har vi oplevet små ændringer i Haven i Hune, som hele tiden udvikler sig. Men kun lidt ad gan­gen, og med stor respekt for hvad, der er grund­laget for havens ånd og sjæl. Nem­lig Anne Just og Claus Bon­nerups livsværk, som er en sære­gen have, der har inspir­eret mange gen­nem årene.

DSC06228

Min hus­tru og jeg kom til at sid­de om afte­nen på ter­rassen foran Anne Justs gam­le ate­lier og snakke om hvad det egentlig er, der kende­teg­n­er Haven i Hune. Udover de mange fin­urlige påfund, skæve vin­kler, smalle sti­er og kig gen­nem lev­ende por­taler af grønt, fig­ur­er, van­dan­læg og så videre.

Haven i Hune, er i krop og sjæl stadigvæk en have.

DSC06208

I mod­sæt­ning til mange større offentlige haver og anlæg, er den ikke tilret­te­lagt så den, er let tilgæn­geligt for alle. Der er ikke skilte, der vis­er vej til hvor du kan købe kaffe. Der er ikke en flok gart­nere, der ren­der og hold­er pænt mens man er der. Stierne er ikke ryd­det for de sid­ste ned­faldne frugter fra træerne. Man kan end­da støde på lidt ukrudt. Man støder ikke på små fork­larende planteskilte eller skraldespande for hver 50 meter. Der er ikke meget, der min­der en om at man er i en besøgshave.

DSC06178

Man får som gæst lov til at træde ind i haven, fuld­stændigt som hvis man gik ind ad en til­fældig havelåge på en til­fældig vej. Det eneste, der så slet ikke er til­fældigt, er lige netop Haven i Hune. Den er helt sin egen. Den er på en gang liv­fuld og ener­gisk som den er fuld af ro og afs­lap­pethed. Hele tiden i udvikling. Lidt ad gan­gen og med små skridt. Med respekt for for­tiden, og for dem som besøger den.

DSC06244

Vi er nu hjemme i vores eget lille par­adis igen. Og har igen fået lidt med i rygsækken, som kan omsættes til vores have. På vores måde. Med vores per­son­lige aftryk. Det er godt at komme ud. Og lige så godt at komme hjem igen.

Herun­der en serie billed­er fra Haven i Hune. Jeg har prøvet at ind­fange lidt af den fornem­melse jeg har når jeg oplever haven. Og det er altid lidt anderledes når man besøger et sted igen. Så ser man tin­gene fra en lidt anden vinkel og med et lidt andet per­spek­tiv.

 

Please fol­low and like us: