Haven opdateret til vers. 5.0

Lige­som apps og pc-pro­gram­mer jævn­ligt opdateres til nye ver­sion­er, så opdater­er vi løbende vores have. Forbedringer, fejl­ret­telser og nye funk­tion­er til­fø­jes.

Den organ­iske, og ikke virtuelle, Haven i nr. 33, tog sin beg­y­n­delse for tre år siden. Her var ikke andet end græs og vildt­vok­set buskads, som kun motor­sav og knofedt kunne rette op på. Nu er vi på vej mod målet efter at have anlagt en have til mine bon­sai, en cot­tage­have-del, og en havedams-have med koikarp­er, der kom til sid­ste år. I 2019 start­ede vi en lille hjørne med en laven­del­have, og det store pro­jekt, som er vers. 5.0 opda­terin­gen, er vores havean­neks.

Der kom­mer mere til, og der skal laves flere forbedringer af det eksis­terende. Haven bliv­er nok aldrig helt “færdig”. For hvis man ikke kan få nye ideer og lave ændringer, er der vel ikke så meget ved at have en have. En stor del af glæ­den, er at drømme, og finde på. Den store drøm om en udestue/orangeri/drivhus eller noget lig­nende faldt ud til at blive et havean­neks. Den bed­ste løs­ning over­hovedet, som pass­er til vores havestil. Og det vil jeg beskrive meget mere detal­jeret næste søndag.

Denne søndag vil jeg tage til De Japanske Haver i Bro­by, for at udstille bon­sai sam­men med John­ny og Tor­ben fra Fuchi Bon­sai. Det er i dag den 12. august fra 10–16 og du er meget velkom­men til at kigge ind i tørve­jr i under efter­mid­da­gens byger. Haven er også et besøg værd, og jeg ved de har para­ply­er til at klare en enkelt byge under­ve­js.

Så det var tidligt op og pakke sam­men, for at køre fra den nord­fynske idyl. Lidt svært at for­lade matriklen efter at have fodret fårene en smuk stille sen­som­mer­mor­gen, der man­gler græs efter den lange tørkepe­ri­ode. Og rosen på billedet er gået amok efter regn og varme. Nej, det er ikke et vild­skud. Den vil bare opad. God søndag.

 

 

Please fol­low and like us: