Hvad skoven dog gemmer

DSC07021-2Vores lille skovom­råde gem­mer på andet end træer. Vi havde noteret os, at der var et par klumper bam­bus bagest ved skov­grænsen ud mod marken, hvor der også var etableret en lille kom­post­bunke for år tilbage. Hvor­for der er endt med at være bam­bus der engang vides ikke helt. De er nok blevet fjer­net fra haven og smidt ud, og de har så vok­set sig fast og fort­sat deres liv på trods. Bort­set fra det, så var jeg for at par dage siden igang med at rydde et min­dre område for buskads og brom­bær, et helt andet sted i skovom­rådet. Der inde, bag et rel­a­tivt tæt og tilgroet område, stod tre store klumper bam­bus på lidt over to meters højde.

DSC07026-2

Nu er det så viseligt indret­tet, at vi lige præ­cis har behov for høje bam­bus til at læ mod syd­vesten­vin­den. En vind, der gør spar­somme som­mer­aften­er lige rigeligt korte, når det blæs­er eller trækker fra det åbne stykke ud over mark­erne og ind over ter­rassen. Der­for blev de til­fældigt opma­gasinerede bam­bus fly­t­tet fra et upassende ophold uden nyt­tevær­di, til fordel for et både prak­tisk og forskøn­nende for­mål.

Fordelen ved at skabe læ med bambus, er at de sier vinden og skaber perfekt læ. I modsætning til et massivt hegn uden luftgennemstrømning (eller en massiv mur), der lader vinden krybe op over og ned igen. Og så er man nærmest lige vidt.

Der­for er bam­bus, eller pile­flethegn o.a. alter­na­tiv­er, en langt bedre løs­ning til at skabe læ.

DSC07025-2

Nu er de plantet som læhegn, og sam­tidigt med den bieef­fekt, at der skabes end­nu mere rum ved ter­rassen. Æstetisk og prak­tisk.

Billed­si­den herun­der inklud­er­er lidt sen­som­mer stemn­ing i denne week­ends blogindlæg. I dag på en lørdag. God week­end.

 

Please fol­low and like us: