Hvor tilfældet råder som tilfældet vil

En lin­je fra C.V. Jør­gensens sang Blåt blod til alle (“Sjæl­land” — 1994):

hvor til­fældet råder som til­fældet vil´

Den lin­je pass­er meget fint til vores have­filosofi i store dele af haven. Specielt i kun­st­neres have (som er Lisbeth´s) og i søhaven. Fuld­stændigt (næsten) mod­satret­tet blogskriben­tens japan­sk inspir­erede have med bon­sai, hvor rene lin­jer og stramt design er styrende for havestilen.

Men, at lade til­fældet råde hvor til­fældet vil, er en gave til en cot­tage have (og enhver anden uformel havestil). Når planterne selv find­er vej til nye til­fældige vok­ses­t­ed­er, med hjælp fra vind og fugle og andre skab­ninger, der mere eller min­dre friv­il­ligt fly­t­ter frø fra et sted til et andet; — så opstår der til­fældige sam­men­spil og en naturlighed som plan­lagte beplant­ninger aldrig kan ham­le op med.

Havens cen­trale bord og bænk er indram­met af planter, der selv har val­gt at gro der. Ikke en af dem er plantet med vil­je, og de får lov at stå. For det er så naturligt de er der, og når man sid­der med kaf­fen eller mor­gen­maden med blom­ster­stilke der kilder en i nakken, så er alt godt.

Bedene var oprindeligt anlagt stramt i kvadrater, men det er efter­hån­den (nu 2 år efter opstarten) opblødt af det som ikke vil være inden­for ram­men. Vi ryd­der så der kan gås rundt i haven, men lad­er stille og roligt de oprindelige stramme ram­mer gå i opløs­ning.

En anden til­fældighed er to piedestaler bag den cen­trale bænk. Vi havde to blom­sterkrukker (købt i Toscana i Ital­ien i 2017), som vi skulle finde en plads til. Vi vid­ste ikke lige hvor, så jeg sat­te dem midler­tidigt bag bænken på et par gam­le cement lygtepæle­holdere. Der har de stået siden, for det kom plud­seligt til at give mening de står lige der. Så de bliv­er selvføl­geligt stående.

Eller rosen, der val­gte at vild­sku­dende skulle tage over. Det over­så vi da rosen stod blandt staud­er. Det var ikke lige så syn­ligt, at der var en oprindelig rose ind­b­land­et som med tiden tog over. Så nu kla­tr­er vild­sku­dende op ad en stolpe med deres smukke enkelte blom­ster, mens den orig­i­nale rose blom­str­er spagfærdigt i bun­den. Sådan lidt som til­fældet vil.

 

2
Skriv en kommentar

Kommentarer

  Subscribe  
Notify of
Lisbeths Haveblog
Guest

Jeres have ser for­ry­gende til­fældig ud. Meget smuk og inspir­erende.