Jordblandinger til bonsai

Inden så længe skal vi til at plante om igen, og så opstår behovet for at vide hvilken jord­b­land­ing man skal bruge. Der er en masse forskel­lige meninger om det, og her videre­giv­er jeg den opskrift jeg har brugt med gode resul­tater de sid­ste 20 år.
Først og fremmest er det vigtigt at vide hvad et træ der skal vokse og trives i en skål har behov for. Træernes rød­der behøver vand, næring og ilt. Det skal jord­blad­nin­gen kunne hjælpe med. Jord til træer i skåle (bon­sai). Van­det skal kunne løbe nemt igen­nem jor­den så der til­føres ilt til rød­derne. Gød­ning skal kunne optages af jor­dens par­tik­ler og fri­gives lang­somt.
l1010938

Myter

Først vil jeg lige aflive myterne om Japan­sk importeret jord. Akadama, pumice m.m. er ikke mere veleg­net til bon­sai end det du kan købe i et have­cen­ter, eller på en planteskole. Så hvor­for trans­portere jord klo­den rundt, når det er (næsten bogstaveligt) lige uden for døren. Dermed ikke ment at du kan bruge have­jord, for der er stor risiko for tung jord, der også kan inde­holde både skad­edyr og syg­domme. Men kon­trolleret jord fra en planteskole, som er varme­be­han­dlet for syg­domme, er et rigtigt godt grund­lag for planter/træer, der skal trives i en skål.

Akadama

Akadama m.m. er brændt ler­jord, der inde­hold­er store og små lufthuller. Disse lufthuller optager vand og næringssalte (gød­ning), som fri­gives lang­somt eller hur­tigt, alt efter lufthullernes stør­relse og form. Det samme gør sig gældende for Spagh­num, jord baseret på plante­fi­bre, og lecaærter. Hver med deres fordele og ulem­per.
Akadama er helt unød­vendigt for bon­sai i Dan­mark. Tvær­ti­mod kan den porøse struk­tur ned­bry­des når Akadama bliv­er vådt og fryser om vin­teren. Med det resul­tat at jor­den bliv­er meget tæt, og ilt­til­førslen til rød­derne for­ringes kraftigt. Det bety­der man skal plante om oftere end det er sundt for træets trivsel.

Planteskolejord

Vi har en lang god gart­ner­i­tra­di­tion i Dan­mark, og rigtigt fin jord til rådighed til både plantepro­duk­tion og til bon­sai. En god kvalitet krukkemuld (den dyre, som stadigvæk er langt bil­ligere end importeret Akadama) er rigtigt god som ingre­di­ens til bon­sai. Man kan kende forskel på god og dårlig jord ved at se, mærke og lugte til den. En lys jord er bedre end en mørk (sort). Jord der skiller let ad igen når man press­er det sam­men i hån­den er god. En dårlig jord vil blive ved med at være en klump når man slip­per den. En god jord dufter friskt, og en dårlig jord lugter surt.
Den gode jord har også en struk­tur, der får den til at holde let på gød­nin­gen, så denne fri­gives lang­somt i jor­den.
dsc03479

Luftighed

Luftighed ar altafgørende for om træets rød­der trives i jor­den. Nogle træer har behov for en let fugtig jord (Aza­lea og Ild­torn f.eks.), mens andre har behov for en ekstremt vel­drænet jord (Fyr bl.a.). Jor­dens luftighed og evne til at dræne van­det, som ellers vil ophobe sig i skålen og “kvæle” rød­derne, er afgørende. Der­for skal jord­b­landin­gens evne til dette jus­teres, og det gør jeg med lecaærter.
Grund­ma­te­ri­alet i leca ærter er fed plas­tisk ler — lige­som i Akadama. Leca-leret bræn­des i ovne, hvor leret udvider sig til  små runde kugler. Når leret bræn­des forsvin­der alt over­sky­dende organ­isk mate­ri­ale. De små leca ærter består herefter af tusind­vis af små luft­celler med en hård skal af brændt ler, som gør dem meget veleg­nede i jord­b­landinger til forbedring af struk­turen. Mod­sat Akadama ned­bry­des de ikke i frostve­jr, og er der­for langt mere sta­bile i jord­b­landin­gen.
Alt efter hvor luftig jord­b­landin­gen skal være, til­før­er jeg flere eller færre lecaærter. korn­stør­relsen er 4–10mm og fås i bygge­marked­er, og er en meget bil­lig ingre­di­ens.
dsc07958

Surhed

Jor­dens surhed skal også jus­teres, alt efter planteart. Aza­lae og Rhodo­den­dron trives i en sur jord, og der­for anven­der jeg en fin Spagh­num til dem, ibland­et lecaærter.
Til Fyr, der kræver en mere alka­lisk jord, iblandes trækul til alm. krukkemuld, der optager surhe­den fra jor­den og fra reg­n­vand hvis man van­der med det. Man kan også lægge trækul i jor­dover­falden så van­des sies igen­nem det hvis der er prob­le­mer med surhe­den i jor­den, og det ikke er muligt at omplante træet på det tid­spunkt.
Til­føres små stykker pin­je­bark til jord­b­landin­gen fremmes dan­nelsen af de gavn­lige myk­o­r­rhiza svampe, der hjælper fyrretræer med at optage vand og næring.

dsc03703
Dræn­lag af lecaærter.

dsc03705
Jord­b­land­ing med pot­temuld og lecaærter.
Drænlag

I bun­den af skålen kan lecaærterne bruges alene som dræn­lag, eller man kan vælge akvarie-småsten hvis man ønsker mere tyn­gde i skålen. Oven­på dræn­laget plantes træet i den val­gte jord­b­land­ing. Husk at forankre træet godt i skålen med bon­saitråd, så det står helt fast. Ellers vil det både kunne vælte ud af skålen i blæst, og de fine van­dop­sug­ende rød­der knækker når det bevæger sig.
Husk at dække dræn­hullerne i bun­den af skålen med et plas­tic­net, som stop­per jor­den fra at skylle ud af hullerne når der van­des.

l1010932
Akvaries­måsten valg som dræn­lag i bun­den af skålen.

 
Please fol­low and like us: