Monet i haven

Der går Mon­et i haven. Måske en stramn­ing, men alligev­el. Til min fød­sels­dag fik jeg åkan­der af fam­i­lien. Min fød­sels­dag lig­ger lidt sent (sidst i juni) i forhold til at ønske sig åkan­der, men det var det der stod på ønskes­edlen. Hvide og gule nuancer, så de pass­er til havedammens omliggende beplant­ning, der afstemt efter lige præ­cis gule og hvide blom­ster.

Nor­malt er åkan­der mindst en sæson om at få sat den første blomst, men den her har speed­eren i bund. Sandsyn­ligvis pga. at vandtem­per­a­turen er høj, og for­di der har været mange sol­skin­stimer sta­bilt hen­over som­meren. Åkan­den er på dybt vand, og skal der­for ikke op til vin­ter. Den overv­in­tr­er frost­sikret på bun­den, mens de højere­liggende åkan­der kom­mer ind til overv­in­tring. Men det er slet ikke end­nu. Lige nu nyder jeg bare synes af den ekso­tiske blomst. Og Mon­ets have er kom­met et lille skridt videre (selvom det nok ikke, eller helt sikkert, er der det ender). 🙂

 

Og sam­men med den sen­som­merens fadende farv­er lyser åkan­den op. Jeg vender lige tilbage til Cobaea scan­dens, klokker­anke. Som blev omtalt i et blogindlæg for nylig. Den smukke blomst har en spæn­dende og meget smuk udviklings­fase.

Star­tende som en kan­tet knop, der senere bliv­er til en lys limegrøn blomst. Når blom­sten er sprunget ud foran­dr­er far­ven sig over en lille uges tid, fra grøn til lys blå, for til sidst, at fuldende sin optræ­den med sin smukke dyb­blå farve.

Haven er præget af sen­som­mer skiftet. Men det er alt for tidligt at afmelde havesæ­so­nen, som nogle men­nesker har ten­dens til når efteråret melder sin kalen­derbestemte ankomst. Der er meget at glæde sig over. Længe end­nu.

1
Skriv en kommentar

Kommentarer

  Subscribe  
Notify of