Nr. 4 på bonsai top 5 listen

Må jeg præsen­tere: Enebær. Den fjerde bon­sai ud af fem jeg har sat på min lille liste over mine fem favorit­ter til bon­sai. Jeg kunne nemt have lavet en top 10 liste, men nu bliv­er det alt­så 5.

Junipe­rus Shim­paku jeg har navn­givet “Kato”. Købt for nogle år siden som pre-bon­sai hos det berømte bon­saist­ed Man­sei-en bon­sai i Omiya, Japan.

Enebær er uden tvivl en af de mest pop­ulære træer til bon­saidyrkn­ing i hele ver­den. Dets kvaliteter med drama­tiske snoede stam­mer og dødt træ op mod et lev­ende, det fine løv med løvsky­er som kon­trast til dra­matikken, er uden sam­men­lign­ing med andre bon­sai.
Angyo, Kawagachi in Japan. Rows of Shimpaku Junipers ready to be sold.
Angyo, Kawa­gachi i Japan. Rækker med Shim­paku Enebær klar til salg.

Junipe­rus, Enebær, er frem­ra­gende til Shohin-bon­sai og det er til at finde rimeligt mate­ri­ale også på planteskol­er. Store træer er sværere at finde med­min­dre man vil sælge sin bil og købe sig til det 🙂  Enebær bliv­er sjældent ramt af skad­edyr, men kan blive angre­bet af en grim orange svamp som ikke slår træet ihjel, men som skaber nogle fortykninger hvor den er, som ikke ser pænt ud. Er svam­p­en i træet, forsvin­der den ikke igen og den optræder i foråret i lunere og fugtigt vejr.
Løvsky­erne på Shim­paku Enebær og J. chi­nen­sis skal behan­dles med for­sigtighed. Undgå at vedlige­holde løvsky­erne ved at knibe nyvækst med fin­grene, for det stress­er træet og man risik­er­er det sygn­er hen. Klip i stedet for lang nyvækst af med en saks lidt under de friske skud, der hvor det er lidt mere forved­det og ikke blødt.
Per­son­ligt fore­trækker jeg, at stam­men på Enebær har den aldrende flagede gråbrune bark, frem­for den fremhersk­ende tra­di­tion, hvor barkover­fladen rens­es og olieres så den frem­står kanel­brun. Sid­st­nævnte metode er en japan­sk tra­di­tion, og udføres for at skabe kon­trast mellem det lev­ende ved og det døde. Men jeg kan alt­så bedre lide den naturlige frem­ton­ing.
En af de få minus-sider ved Enebær, er den man­glende evne til at hele sår op efter beskæring af større grene. Der­for skal de sår enten gemmes på bagsi­den, eller inko­r­por­eres som en del af designet.
Enebær er utroligt pop­ulære, og der­for er der også en lille risiko for at blive træt af at se på den samme stil som bliv­er masse­pro­duc­eret. Der er forskel­lige typer enebær, der egn­er sig til bon­sai. F.eks. Shim­paku og Junipe­rus chi­nen­sis. Begge er rel­a­tivt nemme at dyrke, og har en naturlig tæt nålevækst. Shim­paku har lidt kor­tere og lidt mere mørkegrønne nåle end chi­nen­sis. Af andre gode arter til bon­sai kan nævnes J. com­mu­nis og J. procum­bens.
Meget fin lille Mame-bon­sai under­ve­js. Shim­paku hos Tomo­hi­ro Masu­mi, Koju-en, Kyoto, Japan.
Please fol­low and like us:

Kommentarer

  Subscribe  
Notify of