Paradis i Paradehuset

Det er et lille par­adis i Parade­huset på Gid­selfeldt Gods. Vi har været der før, for et par år siden, og blev helt forels­ket i stedet. Vi har længe snakket om at vi måtte tilbage, og det var vi så for et par dage siden. Der er noget helt særligt tiltal­ende over stedet. Som også afføder, at vi hver gang kom­mer hjem med ny inspi­ra­tion til vores egen have.

Stig Lau­rit­sen, der med stor imødekom­men­hed tager imod gæster i Parade­huset.

Det er havedesign­er Stig Lau­rit­sen og land­sk­ab­sarkitekt Greg Kobett, der styr­er stedet med ven­lighed og stor imødekom­men­hed. Parade­huset er i sig selv et imponerende væk­sthus. Oprindelig bygget i 1876. Smukt ren­overet og fyldt med planter og ting. Mass­er af ting. Og mass­er af planter.

Ude­nom­sareal­erne består af en have med krukkearrange­menter, et min­dre orangeri og igen, — en masse planter. Stig tog imod os og vi havde en rigtigt hyggelig snak. Dejligt at blive mødt med sådan en varme og imødekom­men­hed.

Pelargo­ni­um sidoides.

En smuk og lidt fin­urlig retro-plante havnede i ind­køb­skur­ven. Pelargo­ni­um sidoides er måske en lidt gam­meldags plante. Men den er meget smuk med sit grå­grønne løv og en fin lille pur­pur­farvet blomst. Kun­st­neren i huset (Lis­beth) ret­ter sikkert min farvebeskriv­else når hun læs­er indlægget her. 🙂 Bonus info: Oprindeligt blev udtræk af rød­derne anvendt imod influen­za.

Med løs hånd

Det jeg så godt kan lide ved den måde have og orangeri er indret­tet på, er de mange per­son­lige ind­slag. Plus den måde der er plantet på. Styret. Men med løs hånd.

Mamelukærme og kongelys.

Der giv­er en naturlighed og afs­lap­pet stemn­ing, når planter får lov at vælte lidt rundt ud over stierne, og mellem krukkearrange­menter. Ikke per­fek­tion­is­tisk og med per­tent­lighed. Men med løs hånd.

Lis­beth med smil på læben og ro i sin­det.

Her er rigtigt meget at gå på opdagelse i, men stedet giv­er også en lyst til bare at sid­de og slappe af. Med den gode kage og kaffe som en oblig­a­torisk bonus kan man sid­de og drømme lidt. Og bare tage indtrykkene ind og med hjem.

Please fol­low and like us:
error

4 kommentarer til “Paradis i Paradehuset”

  1. Flot præsen­ta­tion. Jeg kender godt til Parade­husets eksis­tens, men har egentlig aldrig opfat­tet det som et egentligt udflugtsmål. Nu er der også lidt langt fra Ebeltoft, men alligev­el… og kaffe og kage lokker mig hvorhen i ver­den 🙂
    Hilsen Lis­beth

    1. Hvis kage og kaffe ikke er nok, så kan den hyggelige have og det smukke parade­hus måske lokke dig på de kan­ter engang. Vi opdagede stedet for tre år siden, og det er nu et af de sted­er vi skal tilbage til med jævne mellem­rum. 🙂

Kommentarer

Scroll til toppen
%d bloggers like this: