Småt er godt

Tre­fliget Ahorn har jeg af af en eller anden grund altid haft en forkærlighed for. De fine blade med deres præ­cise form, er smukke både i den som­mer­grønne ver­sion og de gyldne efterårs­farv­er.

Denne her købte jeg som halv­fab­rika­ta af Kim Sae Won fra Tai­wan, og har siden reduc­eret de læng­ste grene. Lige nu er den 11 cm høj (målt fra skålens kant). Om vin­teren lidt min­dre når bladene falder af.

Kun­sten er at holde en så lille bon­sai i god vækst, hvilket er gået fint indtil nu. Det tricky er hvor længe den kan blive i den her meget lille skål, før jeg er nød­saget til at vælge en større, og lade hele træet få mere vol­u­men.

Nor­malt kan man afløve Ahorn fuld­stændigt i det sene forår eller tidligt på som­meren, for at skabe et nyt hold min­dre blade. Men jeg afløver kun delvist og halver­er store blade, for at sikre træets sund­hed. Der er en meget begrænset rod­mængde, og der­for er jeg mere for­sigtigt med det her træ, i forhold til de større.

I de varme som­mer­måned­er er det vigtigt at have træet plac­eret så det kun får delvist sol midt på dagen, for at undgå det tør­rer for hur­tigt ud. Det kan være løbende skygge fra træer i haven, eller plac­eret  under en større bon­sai.

DSCF0032

Please fol­low and like us: