Hvad f….. er det nu den hedder?

L1017110

Ja, hvad f….. er det nu den hedder? Kan du ikke huske alle plantenavnene på dine stauder, roser og sommerblomster?, – så fortvivl ej. Det kan jeg heller ikke. På trods af en gartneruddannelse (i varme væksthuse) i mine unge dage (og det er længe siden), så er det ikke det jeg går mest op i. Jeg var rigtigt god til det dengang, men det er gået lidt tabt. Har heller ikke arbejdet som gartner siden dengang for over 25 år siden, så jeg er vel undskyldt.

Måske skyldes det manglende interesse, for det er mere selve planten og kompositionen i haven der fylder i min hjerne. Hvad de hedder, må de lidt selv om til hverdag. En periode med stress, udfordrer også den del, der handler om hukommelse.

Jeg vendte det kort med en anden haveblogger i sommers, som heller ikke syntes hun var stærk i plantenavne. Og vi var vist begge lettede over, at vi i det mindste ikke er alene om ikke at kunne lire smarte plantenavne af på stribe.

Så, kære læser, når du ser et plantenavn beskrevet på bloggen, så er det måske fordi jeg kan huske det. Det kan også ret godt være jeg lige har googlet det, fordi det ikke lå forrest i hukommelsescentret. Der er det aber dabei ved det slumrende plante-navne-kendskab, at det er ret smart at kunne. Det hjælper med at slå dyrkningsforhold op, som både er afgørende for succes med havens vækster, og så ved man hvad man skal lede efter når der søges efter bestemte planter.

DSC04852

Så nu øver jeg mig lidt igen, og forsøger at opnå en svag hukommelse af nogle af de mange planter. Ikke sortsnavne etc. Det må andre havenørder løbe foran og brillere med. Men bare til husbehov og for at gøre det nemmere når nogen spørger. Så man ikke ligner de får der går lige her uden for hegnet alt for meget, når nogen vil vide hvad den der blomst nu hedder.

Måske det bliver lidt bedre. Måske ikke.

L1016163
Øhhh, … mæææhhh?

 

Roen i den uperfekte have

DSC06601
Lisbeth nyder haven. Ja, der er ægte sol på billedet 😉 Det findes endnu.

Det kan siges helt enkelt. Ro. Haven giver først og fremmest ro i sjælen. Det tror jeg de fleste havemennesker vil give mig ret i, medmindre de ser haven som en pestilens, fyldt med gøremål, der aldrig nås helt, og ukrudt, der ubønhørligt råber på at blive taget op. Men altså, os “rigtige” havemennesker, vi finder en stor del ro i haven tror jeg.

DSC06603
Haven med bonsai, som er næsten helt grøn på denne årstid. I skovens dybe stille ro.

Også selvom der måtte stå lidt overset eller dovent ukrudt i hjørnerne. Også selvom der et område, der ikke er helt færdigt. Også på trods af at bænken skulle have været malet i år. Den uperfekte have giver mig ro. Der er ingen grund til også at få stress over den uperfekte have.

DSC06598
I “Lisbeths have” får planter og blomster lov til at selvså og brede sig, så stierne bliver mere levende og organiske end stringent og regelrette. Det giver en anden form for ro, når alt ikke er kontrolleret i mindste detalje. Godt for sjælen.

Tværtimod, tror jeg min ro findes i at det ikke skal være perfekt. At der godt må være lidt overset ukrudt. At der vokser lidt tilfældige blomster på grusgangene. At ikke alle bonsai er trimmet til tiden. Bare der er nydelse i øjeblikket.

 

 

Solopgang – solnedgang

De to bedste tidspunkter (at fotografere) i haven. Solen sætter sit lys på planterne, og der kommer spot på detaljerne. Især når lyset filtreres gennem træerne.

DSC06484Morgen- og aftenturen – også uden kamera – er godt for sjælen. Haven giver ro i sindet, og for mig er det en forstærkende oplevelse at tage billederne. Jeg lægger mærke til flere detaljer når jeg har sanserne åbne for motiver, og oplever alt mere intenst. På morgenturen er lyset lidt klarere og jeg får i tilgift duggen når det har været lidt køligt om natten. Det giver både dufte og smukke farver på planterne.

 

DSC06491

Om aftenen er det solnedgangens varme lys der dominerer når solen går ned bag bøgetræerne i vores lille skov.

Billeder fra i aftes og her til morgen.