Farve forvirring eller orden

DSC05517-001Nogle kan godt lide orden og grupperinger af blomster efter farve. Og indrømmet, så kan det være temmeligt flot. Smukt faktisk. En hvid have f.eks, giver en smuk afstemt og fredfyldt renhed, som bidrager med en helt særlig og elegant stemning.

DSC06904

I vores have har vi en havedam hvor beplantningen omkring holdes i hvide og gule farver. Det giver en særlig ro. Inspireret af indgangen til Haven i Hune, hvor deres firkantede bassin er omgivet af kun gule blomster. Vores ser noget anderledes ud, men grundideen med næsten kun en farvetone blomster er den samme.

DSC05522

Men den centrale del af haven er farverig. Blomster har mikset sig selv mellem hinanden. Lyserød op ad gul. Rød, gul og lyserød sammen. De bestemmer lidt selv hvor de vil gro. Det er lidt rodet og lidt blandet. Og det er netop charmen ved den del af haven. En lille oase af blomster, former og farver. Rodet kan godt give ro i sindet. På sin helt egen måde.

Tak for besøget

Dejlig weekend med atelier og havebesøg. Vi har ikke åben have som sådan (endnu – det kommer om et par år), men åbner gerne havelågen for interesserede indtil da. Vi har stadigvæk nogle ting, der skal være på plads før vi synes vi er klar til at invitere udenfor.

Men kunstnerens atelier var åbent i forbindelse med Bogenses kunstweekend, og der kom flere end forventet. Både til kunst og til havesnak.

 

Jeg havde tænkt at klippe buksbom imellem besøgene, men nåede kun lidt inden de første gæster ankom. Der er heller ikke så mange fotos fra dagene. Det blev der ikke rigtigt tid til. Tak for en god weekend til alle, der deltog.

Hyldeblomster og sommerhave

DSC05203-001Hyldeblomsterne er på deres højeste lige nu og det er tiden at lave hyldeblomstsaft. Hvis man får besøg af datter og svigersøn, og nogen får plukket blomsterne, kogt dem etc., så er der en chance for det også bliver til noget. Og det skete så i weekenden.

Efter i årevis at have fablet om, at det kunne da være dejligt, at lave sin egen hyldeblomstsaft, så blev det endelig til virkelighed. Opskriften er simpel nok (man skal bare gøre det).

DSC05197
Clara og Aldin plukker hyldeblomster.

 

Opskrift (Kilde: Isabellas)

Hyldeblomstsaft med rørsukker, citronskal og citron

Det skal du bruge:

  • 40-50 afstilkede blomsterskærme
  • 1 kg økologisk rørsukker
  • 3-4 økologiske citroner
  • Citronskal rives med en juliennekniv (citronrivejern)
  • 2 liter vand

Sådan laver du hyldeblomstsaft med rørsukker, citronskal og citron:

  1. Kog vandet sammen med sukker.
  2. Når det er helt opløst tilføjes citroner i skiver, der mases lige inden de kommes i.
  3. Så kommes citronskallerne og hyldeblomstskærmene i, og der røres godt rundt.
  4. Sluk for blusset og afkøl.
  5. Når det er afkølet, sættes det på køl og skal herefter trække i tre-fire dage. Der skal røres i det et par gange dagligt.
  6. Frys ned i plastflasker eller hæld på patentflasker, der er skoldet (og evt. skyllet i atamon, hvis du bruger det stads).
  7. Den færdige ekstrakt blandes med 3-4 dele vand afhængig af smagsstyrke.

​Smagen på denne variant er mere frisk, og egner sig i øvrigt også ganske godt som aperitif med lidt hvidvin/vodka i.

DSC05232

Sommersæsonen er i fuld gang, og startede før tid

Det betyder nok at nogle blomster forsvinder lidt hurtigere end andre, mens remonterende roser får en længere sæson. Stauder som f.eks. Geranium kan med fordel klippes ned efter endt blomstring. Derved fremtvinges en ny vækst med blomstring. Anden blomstring og vækst vil være lidt svagere end første, men er klart bedre end ikke at gøre det.

DSC05208

Pæonerne er også i gang i dette års meget frodige have. Vi er i gang med tredje sæson i haven siden den blev grundlagt fra ingenting – i det her tilfælde, er ingenting den tidligere græsplæne.

DSC05203

Jeg fornærmer muligvis nogle med at sige at græs er tidsspilde, for det har jo værdi for dem, der elsker græsplænen og de udfoldelsesmuligheder den giver. Men vi foretrækker at luge gennemsnitligt (anslået) 10 min. om ugen frem for den halvanden time vi tidl. brugte på at slå græs. Og det græs vi har tilovers i haven, afgræsser vores fire hyggelige får. Det fjerner også kimen til min høfeber 😉 Win win som man siger.

Hvor tilfældet råder som tilfældet vil

En linje fra C.V. Jørgensens sang Blåt blod til alle (“Sjælland” – 1994):

`hvor tilfældet råder som tilfældet vil´

Den linje passer meget fint til vores havefilosofi i store dele af haven. Specielt i kunstneres have (som er Lisbeth´s) og i søhaven. Fuldstændigt (næsten) modsatrettet blogskribentens japansk inspirerede have med bonsai, hvor rene linjer og stramt design er styrende for havestilen.

Men, at lade tilfældet råde hvor tilfældet vil, er en gave til en cottage have (og enhver anden uformel havestil). Når planterne selv finder vej til nye tilfældige voksesteder, med hjælp fra vind og fugle og andre skabninger, der mere eller mindre frivilligt flytter frø fra et sted til et andet; – så opstår der tilfældige sammenspil og en naturlighed som planlagte beplantninger aldrig kan hamle op med.

Havens centrale bord og bænk er indrammet af planter, der selv har valgt at gro der. Ikke en af dem er plantet med vilje, og de får lov at stå. For det er så naturligt de er der, og når man sidder med kaffen eller morgenmaden med blomsterstilke der kilder en i nakken, så er alt godt.

Bedene var oprindeligt anlagt stramt i kvadrater, men det er efterhånden (nu 2 år efter opstarten) opblødt af det som ikke vil være indenfor rammen. Vi rydder så der kan gås rundt i haven, men lader stille og roligt de oprindelige stramme rammer gå i opløsning.

En anden tilfældighed er to piedestaler bag den centrale bænk. Vi havde to blomsterkrukker (købt i Toscana i Italien i 2017), som vi skulle finde en plads til. Vi vidste ikke lige hvor, så jeg satte dem midlertidigt bag bænken på et par gamle cement lygtepæleholdere. Der har de stået siden, for det kom pludseligt til at give mening de står lige der. Så de bliver selvfølgeligt stående.

Eller rosen, der valgte at vildskudende skulle tage over. Det overså vi da rosen stod blandt stauder. Det var ikke lige så synligt, at der var en oprindelig rose indblandet som med tiden tog over. Så nu klatrer vildskudende op ad en stolpe med deres smukke enkelte blomster, mens den originale rose blomstrer spagfærdigt i bunden. Sådan lidt som tilfældet vil.

 

Flower power

1-DSC03069Det er nu det sker. Blomstring over hele haven vil veksle mellem forårsbedudende træer og buske, – og senere springer sommerblomsterne til og overtager jobbet med at begejstre haveejerne. I Lisbeths afdeling er det blomstringen, der starter nu og fortsætter helt hen i efteråret, som er den dominerende faktor. (Jo, jeg har adgang til Lisbeths have. Den hedder bare sådan, fordi det er Lisbeth, der bestemmer mest i den afdeling).

02-DSC03062

I den japansk inspirerede bonsai-have, er der også forårsblomstring. Men når den er slut går haverummet der over i en mere stille og grøn fase. En helt anderledes oplevelse end cottagehavens overdådighed. (Her bestemmer jeg i øvrigt stort set egenrådigt).

11-DSC03092

Spøg til side. Haven er vores fælles projekt. Vi har bare hver vores kærlighed til bestemte haveformer, og nyder begge dele. Lige nu nyder vi blomstringen.

Solsorte-karantæne

DSC02731-001Man bliver sgu´helt ærligt i tvivl sådan en dag med tæt på sommertemperaturer. Er det forår eller sommer i haven? Og sidstnævnte have går amok med nye skud og blomster på vej. Fuglene danser dristigt omkring os mens solsorten har lagt sig på æg, i en halv meters højde, i de portugisiske laurbær. Det fjerner så enhver mulighed for trimning af de kegleformede vækster de kommende ca. 30 dage – mens der klækkes, fodres og uddannes til flyvning.

DSC02711

Tålmodighed er en dyd. Men det lever vi ikke altid op til her. Vi annoncerede tulipanernes mangel på fremkomst fra den dybe muld lidt vel tidligt. Der kommer faktisk flere op nu end vi troede for et par uger siden. Vi troede de fleste var væk. Det kan man så bare glæde sig over ikke er tilfældet og så vente en anelse længere med at udbasunere tragedien inden den er indtruffet. 🙂

 

Spirende forår og stolper med beton

DSC02687-001Det er bogstaveligt talt spirende forår i haven. Alt ser ud til at komme i gang nu efter en koldstart. Dahliaer og frø er sat i gang inde og ude i haven opdages nye skud hver dag.

Vi er p.t. igang med at sætte nye porte op, som er med til at skabe ekstra fornemmelse af rumopdelingen i haven. Der skal klatre roser og klematis over dem, som vi også har plantet nu.

DSC02670

Stolperne, som er af træ fra haven, behandles med en ufarvet træbeskyttelse og sættes i beton. Både for at de ikke rådner og for at de står bedre fast. Man kan købe færdig stolpebeton som bare skal vandes til, eller man kan blande det selv (billigere). En del beton til tre dele grus evt. iblandet lidt småsten til ekstra styrke. Ibland vand indtil det er som en tung havregrød. Samme metode bruger jeg også til indkøbte stolper selvom de er af trykimprægneret træ. Så er jeg sikker på de står fast og holder meget længere.

 

 

Jord til krukker

DSCF0015-3Nu nærmer tiden sig for tilplantning, eller omplantning af eksisterende krukker. Belært af erfaringer med bonsai, som kræver en speciel jordblanding for at træerne trives i de små skåle, er her min opskrift på jordblandinger til blomsterkrukker og krukker med træer.

DSCF0003
Hortensia plantet i krukker. Jordblandingen består primært af spagnum og lecanødder til dræning.

L1029294Bonsaijord er anderledes end det til krukker. Træer i små skåle kræver mere opmærksomhed på iltindhold, og evnen til at holde på vandet, end det kræves til andre planter i beholdere.

Planter du træer i krukker, er det vigtigt at være opmærksom på god dræning. Taks (Taxus) f.eks. bryder sig ikke om en våd jord og kræver ilt til rødderne. Det opnås ved at købe en god grov pottemuld og blande det godt med drænende materiale, f.eks, lecanødder, som er meget billigere at købe i byggeafdelingen end i blomsterafdelingen af byggemarkedet. Af en eller anden grund flerdobles prisen ofte i havecenteret i forhold til den store sæk man kan købe til byggeformål – og det er det samme materiale. Lecanødder er hårdt brændt ler, som øger iltindholdet og det virker både drænende og strukturforbedrende. Læg derudover altid potteskår eller andet i bunden til at sikre vandet kan forlade potten.

Man kan også tilføre en del Champost moler til jordblandingen som opbevarer vand og næring og afgiver det langsomt. Det holder lidt mere på vandet samtidigt med, at det er jordforbedrende. Dermed menes at jorden ikke så let falder sammen og mister luftigheden. Det er fint at tilsætte til blomsterkrukker til Georginer (Dahlia) o.a.

 

DSC06669
Taks i terracottakrukke.

Bruges terracottakrukker skal man være opmærksom på øget fordampning gennem leret.

I sidste ende er det ens egen erfaring, der afgør den gode jordblanding sammenholdt med planternes behov. Vi har f.eks en marehalm i krukke, og den vil helst leve tørt. Derfor er jorden her ekstra grov og med meget drænende materiale i – og så vandes den naturligvis mindre.

Georginer derimod er sultne og vandforbrugende, og derfor er jordblandingen tilsvarende afstemt. Mindre drænende materiale og mere Champost moler til at føde rødderne med tilstrækkeligt vand og næring.

DSC06387
Hvide Agapanthus plantet i italienske beholdere. Agapanthus er sultne og kræver god vanding og næringsindhold. Derfor er tilførsel af en del Champost moler i jordblandingen en god ide.

Vær opmærksom på dit lokale klima. Bor man i læ af skoven er der varmere, men måske også læ. Bor du på åbne vidder, er der mere udtørrende vind, og det kan ændre behovet for jordblandingen. Men især hyppigheden af vanding.

Husk at omplante eksisterende planter i krukker med nogle års mellemrum. Jorden nedbrydes over tid, og en omplantning med tilhørende beskæring af rødder, evt. ny større krukke, er en nødvendighed for trivslen.

Opskrift til jord i krukker

Juster selv til eget behov. Dette er blot vejledende jordblandinger.

Til Georginer og andre sultne planter/blomster, der kun skal være i krukken i én sæson:

  • 70% krukkemuld (grov ny kompost)
  • 30% Champost moler

Buske/småtræer der skal være i krukken flere sæsoner:

  • 60% krukkemuld (grov ny kompost)
  • 20% Champost moler
  • 20% Lecanødder

Tørketålende træer og græsser:

  • 60% krukkemuld (grov ny kompost)
  • 40% Lecanødder

NB: Til surbundsplanter som Rhododendron og Azalea erstattes krukkemulden med Spaghnum. Ofte er spagnum så udtørrende at det ikke er nødvendigt med ekstra drænmateriale iblandet, andet end i bunden af potten.

 

Forårsrengøring i haven

Det er forår og tid til klargøring af haven. Men hvornår skal man egentlig begynde at rydde op i nedfaldne blade og nedvisnede stauder fra sidste sæson? Det er en god ide at lade blade fra træerne og staudernes visnede løv blive liggende henover vinteren fordi det beskytter mod barfrost og så luner det også lidt når der ikke er sne til at isolere. Men det skal også fjernes på et tidspunkt. Af flere årsager.

Der er selvfølgelig det æstetiske i ikke at have for meget gammelt vissent plantemateriale liggende, men det vil i princippet bare blive dækket af nyvækst senere på sæsonen.

Det primære formål er, at slippe lys og luft ind til den nye vækst, der kommer fra jordoverfladen. Den nye vækst skal nok bryde gennem visne blade og nedfaldne småkviste fra sidste år, men væksten bliver tættere og stærkere når den ikke skal strække sig for at komme frem. Lyset vil også få væksten igang tidligere. Derudover giver det plads og overblik til at plante nyt og sætte/så sommerblomster.

En anden vigtig pointe, er at fjerne de gamle planterester fordi de kan gemme på svampesporer og overvintrende skadedyr, der har lunet sig i skjul gennem vinteren eller lagt æg.

Krokus.

Men hvornår skal der så ryddes op? Det er selvfølgeligt ikke til at sætte en præcis dato på. Jeg plejer at holde øje med vejrudsigten. Når der ikke længere, er større risiko for nattefrost (på mere end 0 til -1C) sker der ikke noget ved at fjerne “dynen” fra de nyspirede løgvækster og overvintrende stauder. De fleste overvintrende planter er rustet til skiftende temperaturer, og klarer fint en enkelt nats let frost. Som regel er det her omkring april, at der kan ryddes op, men med de uforudsigelige vejrskift der kan forekomme må man bruge sin fornuft og noget afhænger af også af hvor i landet man bor. Er haven beskyttet for kolde vinde af større træer, bor man lunt ved indre farvande eller koldere ude på heden? Det beror på erfaring og selvfølgelig tager man nogle gange fejl. Men der sker sjældent stor skade, og når det sker kan man som regel ikke gøre ret meget imod det alligevel.

Kamelia.

Er der sarte planter i haven, f.eks. Kamelia, er det en god ide at have et par grangrene eller halm klar til at pakke dem ind med hvis der kommer pludselig natte- eller dagsfrost. De nye blomsterknopper er sarte, og når Kamelia dyrkes på friland (uden overvintring inde), er det nødvendigt at beskytte dem ekstra i foråret under lave temperaturer (frost).