Efterårspause

Det er længe siden der er lagt et blogindlæg op her. Det skyldes bla., at meget tid er gået med at søsætte en ny bonsai-site, med videoindhold. Det tager rigtigt lang tid at lave, og der har også været sygdom i perioden. Men nu er der igen lidt overskud til at fortsætte med bloggen. Det bliver med lidt færre indlæg om måneden for der skal prioriteres.

DSC08973.jpg

Haven ligger vinterbrak og det har den godt af. Der er ikke klippet stauder ned. Der er ikke ryddet blade ud af bedene. For det er vigtigt at de visne staudetoppe og de nedfaldne blade fra træerne er der så de kan beskytte mod vinterkulden. En kulde der indtil nu stort set er udeblevet.

Koikarperne er gået i vinterhi i den nye sø, og forhåbentligt dukker de op til foråret. Det er første gang vi prøver at have Koi så det er med en lille smule nervøsitet at vi accepterer de forvinder på bunden og går i dvale i deres ly.

Rigtigt god jul.

L1024505
Enebær bonsai med en smule tegn på let nattefrost.

DSC08597

Forberedelse til vinteren

Hvordan forberedes en bonsai til vinteren, og er der overhovedet noget man skal gøre? Det er der. Udover at træerne skal i vinterhi på et beskyttet sted, hvor de ikke udsættes for vind/træk og sol for at undgå udtørring hvis jorden er frosset, og hindrer rødderne i at optage vand. Men der er også andre mindre forberedelser man bør foretage sig.

l1011291

Det er et udmærket tidspunkt at foretage småjusteringer af mindre kviste på løvfældende træer, nu hvor det er tydeligt at se grenstrukturen. Fjern først de blade, der måtte sidde tilbage, ved at klippe dem af ved stilken eller med en pincet. Undgå at beskadige de nye knopper som venter på foråret. Der er ikke behov for at lade bladene sidde på vinteren over, så længe træet er vinterbeskyttet i et drivhus eller lignende. Tværtimod kan bladene holde på skadelige svampesporer, og/ell. skadedyr og bør derfor afmonteres.

dscf0497

Det er også en god ide at fjerne mos fra jordoverfladen, så der heller ikke overvintrer skadedyr gemt under mossen. Ligesom, at det er nemmere at holde øje med vandingsbehovet.

l1000656

Havens små detaljer

Haven står stille lige nu i vinterdvalen ( i hvert fald på overfladen ), så når jeg efter dagens brændesavning går en tur, er det primært for at se efter de små detaljer. Nu holder jeg meget af at tage fotos af haven og det skærper blikket for de små ting. Det som man ofte overser, når man er i haven, er de helt små frøstande, hyben, en frossen rosenblomst, eller lidt frost på bøgehækkens blade. Det er sjovt at lægge mærke til de smukke detaljer haven også byder på, som forandres alt efter vejret og årtiden, som ikke står helt stille selvom det kan virke sådan.

Sidste korte dag

Der er lys forude. Haven er klar til det. Det er helt mærkeligt at gå rundt derude få dage før jul, og se forårsblomster, der har taget forskud på glæderne. Roserne holder stadigvæk ved med enkelte blomster, men krukker, bonsai og andre planter, der kræver beskyttelse for en enten meget våd, eller en alm. kold vinter, er sat under glastag.

L1000716

Planerne for næste sæson er ikke store, men der er dog noget på beding. Et stykke ved terrassen skal forenkles og har fået lov at stå i stampe i efteråret pga. travlhed. En lille sø er også på vej, og bonsaiområdet kræver en mindre udvidelse i det, der vel efterhånden, er mere end bonsaiafdeling med japansk have inspiration, end det er en reel japansk have. Sådan udvikler haven sig hele tiden lidt, og det bliver dejligt at se lyset tiltage.