Havens vadested

DSC07076-2

Lige i dette øjeblik er haven i en slags vadested. Det er ikke rigtigt slut med sensommerens georginer og det er ikke rigtigt blevet efterår med asters i fuldt flor. Så her, lige midt imellem, nyder vi dage med omskiftelig koldt til lunt vejr, sol og regn og overskyede timer.

DSC07098-2

Det smukke ved årstiden er det klarere lys pga. den køligere luft hvor vanddampene ikke filtrerer solens stråler. Haveopgaverne består p.t. i anlæg af nyt fundament til forårets opbygning af orangeri/udhus/vinterstue/hyggerum, og modernisering af en meget forsømt (aldrig vedligeholdt) forhave.

Og så, indimellem, at nyde en kop kaffe i det, der allerede er til stede og klar til at blive nydt.

 

Det regner med blade

 

l1023376Mens efterårsfrosten (eller vinterfrosten om man vil) får bladene til at regne i haven, så er det også en dejlig lun dag der hvor solen rammer. Træerne står endnu på bænkene mens frosten bekæmper evt. skadedyr under barken og i jordoverfladen. Det bliver lunere igen i næste uge, så indtil nu er der ikke behov for at hive træerne helt ind i beskyttelse.

 

Efteråret sniger sig ind

Kulde, regn og så småt også nye farver på bladene. Efteråret er her, og om lidt er der også efterårsudstilling i Dansk Bonsai Selskab. Se mere på www.bonsai-danmark.com