Haven i skoven?

Hvorfor vi ikke før har tænkt på at vores haveside her skulle have navnet Haven i skoven, må stå hen i det uvisse. Vi er begge træelskende mennesker, og bor med vores egen lille skov på begge sider af huset.

DSC05190

Der mangler ganske vist nogle få kvm. til den internationale officielle klassifikation af en skov, men til gengæld er træerne høje og gamle, og her er det altså en skov. Det giver en helt særlig fornemmelse når man bor med store træer, som forgængere har plantet og nøje udvalgt. Desuden er her små træer, nemlig bonsai, som også behandles med stor omsorg. De fleste, både store og små, vil leve længe efter vi ikke er her mere, og det giver en speciel og god følelse at vide.

I dag blev de fire hyggefår forkælet med gulerødder. Krukker og roser blev vandet i går, og et nyt stykke land indvundet efter kamp med brombær. I dag er hviledag.

 

I fuldt flor

DSC04370

Haven står virkeligt i fuldt flor lige nu. Vores lidt sandede jord beder dog om vand til især roserne, og bønnerne ser ud til at blive hørt. Mod øst og vest indrammes haven af vores egen lille skov, og i går opdagede vi så at et af de helt store træer, en lærk, var begyndt at hælde en del. Sandsynligvis pga. at jeg fældede at andet stort træ der skyggede en del tidl. på foråret. Det har muligvis gjort at lærketræet nu ikke længere havde et andet træ til at støtte sig. Så motorsaven måtte startes, og det meget store træ blev væltet. Heldigvis uden at skade for meget af det som det landede i.

Nu kommer der som bonus mere aftenlys til den engelsk-inspirerede have. Vi fælder meget nødigt træer, men her var det simpelthen uansvarligt ikke at få det lagt ned med det samme.

Sommeraften i haven

DSC02603

Der er noget særligt over de lune sommeraftener. Og det er ret svært at tage sig sammen til at gå indenfor igen. Hvis man lige ser bort fra dagens påvirkning af høfeberen, så er alt idyl.

Vand og ukrudt

Mængden af vand er tilsyneladende lig med mængden af ukrudt. Ukrudtet har været lidt vanskeligt at komme efter hele vejen rundt, da regnen, udover at opformere livsbetingelserne for ukrudtet, også har holdt havemenneskene inden døre noget af tiden. Slemt er det ikke rigtigt blevet da den centrale del af den relativt ny (lidt over et år gammel) anlagte have, er blevet holdt pænt henover foråret. Det sidste nøk er taget, og så er det bare at efterleve den gode haveregel om at tage hvad man ser på sin vej. Og det er ikke meget når staudebedene antager så eksplosiv en tilvækst som det er tilfældet i år.

 

DSC02483

Trods kulde-tilbageslag i foråret, så er de nye bede allerede fyldt op til bristepunktet. Ikke mindst er bedene nu ved selv at anlægge deres egen stil, ved at blande frøsåede planter af egen avl, med det mere etablerede. Det giver den naturlige frodighed og tilfældige skønhed, man ikke kan plante sig til sådan helt almindeligt mekanisk.

DSC02442

Sommerblomsten Skønhedsøje blevet forspiret indendøre i februar, men det var nu ikke nødvendigt, da den har spredt sine frø i store mængder, som nu gror tæt. Da de også står i vejen et par steder, er der nu tyndet ud, og småplanterne er flyttet til et tomt område. Gratis planter er altid velkomne.

DSC02460

Vi er indbudt til haveblogger træffet i Haveselskabet den 21. juni, men udlandsrejse og arbejdsrelaterede forpligtigelser adskiller os desværre for at være med. Med håb om deltagelse en anden gang.

På billederne ses resultatet af det som blev plantet sidste år, og tilført et par ekstra roser her i foråret.

 

 

 

 

 

Perfekt havevejr

Havevejret er perfekt. Eller, vejret er perfekt for haven. Regn afløst af sol, afløst af regn, er perfekt for planterne når varmen også følger med. Så selvom man måske ikke lige jubler over det meget vekslende vejr, så er det faktisk fantastisk for havens trivsel (så længe skadedyrene afholder sig fra at komme for godt i gang). Det er selvfølgeligt sjovere når solen skinner mere, så man kan komme ud og lave noget. Men regnen for alting til at ranke sig af sundhed, og støvet skylles af bladene som står friskt grønne. Se billeder i videoen og i galleriet nederst.

I Japan har man en tradition for at overbruse gangene når der kommer gæster, så man får den her fornemmelse af renhed og friskhed som efter en regnbyge. Her klarer naturen det så selv p.t. hvilket er ganske godt efter en længere periode med tørke.