Havens vadested

DSC07076-2

Lige i dette øjeblik er haven i en slags vadested. Det er ikke rigtigt slut med sensommerens georginer og det er ikke rigtigt blevet efterår med asters i fuldt flor. Så her, lige midt imellem, nyder vi dage med omskiftelig koldt til lunt vejr, sol og regn og overskyede timer.

DSC07098-2

Det smukke ved årstiden er det klarere lys pga. den køligere luft hvor vanddampene ikke filtrerer solens stråler. Haveopgaverne består p.t. i anlæg af nyt fundament til forårets opbygning af orangeri/udhus/vinterstue/hyggerum, og modernisering af en meget forsømt (aldrig vedligeholdt) forhave.

Og så, indimellem, at nyde en kop kaffe i det, der allerede er til stede og klar til at blive nydt.

 

Lysfest

Endelig blev det sommer (1. september vel at mærke), og der kunne tændes lys i haven.

DSC06807

Sådan en “sommeraften” – ironi kan indlæses – er fantastisk. Alting får et andet skær, og duftene er også anderledes henunder skumringstid. Et glas rødvin og en aftentur, så bliver der ro i sindet.

Sensommer

DSC06694

Sensommeren er kommet med sommertemperaturer. Man skal ikke klage, og slet ikke når sommeren indfinder sig lige før det er forbi.

Jeg bruger lige nu rigtigt meget tid i haven, og nyder hvert sekund. Udover de meget vigtige pauser hvor jeg laver absolut ingenting, og bare modtager havens dufte og stemning, så bliver der også omarrangeret og plantet lidt nyt. Men især genbruges planter fra andre dele af haven, til nye placeringer. Der skal vandes godt, og stauder som flyttes klippes tilbage, så de kan klare flytningen.

DSC06699
Også bonsaien viser sensommeren med sine små æbler. Paradisæble, Malus siboldii.

Søen tager form, og skrubtudsen er allerede flyttet ind. Men det vender jeg tilbage til lidt senere. Herunder en serie sensommer-billeder fra haven.