Hvad skoven dog gemmer

DSC07021-2Vores lille skovområde gemmer på andet end træer. Vi havde noteret os, at der var et par klumper bambus bagest ved skovgrænsen ud mod marken, hvor der også var etableret en lille kompostbunke for år tilbage. Hvorfor der er endt med at være bambus der engang vides ikke helt. De er nok blevet fjernet fra haven og smidt ud, og de har så vokset sig fast og fortsat deres liv på trods. Bortset fra det, så var jeg for at par dage siden igang med at rydde et mindre område for buskads og brombær, et helt andet sted i skovområdet. Der inde, bag et relativt tæt og tilgroet område, stod tre store klumper bambus på lidt over to meters højde.

DSC07026-2

Nu er det så viseligt indrettet, at vi lige præcis har behov for høje bambus til at læ mod sydvestenvinden. En vind, der gør sparsomme sommeraftener lige rigeligt korte, når det blæser eller trækker fra det åbne stykke ud over markerne og ind over terrassen. Derfor blev de tilfældigt opmagasinerede bambus flyttet fra et upassende ophold uden nytteværdi, til fordel for et både praktisk og forskønnende formål.

Fordelen ved at skabe læ med bambus, er at de sier vinden og skaber perfekt læ. I modsætning til et massivt hegn uden luftgennemstrømning (eller en massiv mur), der lader vinden krybe op over og ned igen. Og så er man nærmest lige vidt.

Derfor er bambus, eller pileflethegn o.a. alternativer, en langt bedre løsning til at skabe læ.

DSC07025-2

Nu er de plantet som læhegn, og samtidigt med den bieeffekt, at der skabes endnu mere rum ved terrassen. Æstetisk og praktisk.

Billedsiden herunder inkluderer lidt sensommer stemning i denne weekends blogindlæg. I dag på en lørdag. God weekend.

 

Lysfest

Endelig blev det sommer (1. september vel at mærke), og der kunne tændes lys i haven.

DSC06807

Sådan en “sommeraften” – ironi kan indlæses – er fantastisk. Alting får et andet skær, og duftene er også anderledes henunder skumringstid. Et glas rødvin og en aftentur, så bliver der ro i sindet.

Hvad vi laver i haven i september

September kan være en dejlig måned med gode temperaturer.

jobsseptember

I september bruger vi tiden på de her gøremål:

  • Indsamling af frø fra sommerblomster og stauder
  • Fjernelse af visne blomster (deadheading)
  • Vi stopper med at gøde vores krukkeplanter
  • Der gødes ikke længere i den frie jord
  • Udplantning af nye stauder mens jorden endnu er varm, så rødderne kan nå at vokse lidt inden vinteren
  • Skyggegardiner tages ned i drivhuset, så der er lys nok
      • Forbered optagelse af knoldplanter som Dahlia til vinteropbevaring frostfrit
      • Planlægning af stauder o.a. der skal deles og evt. flyttes i sept. – oktober

      L1022305