Italienske have-vaser

DSC06387Wow! De have-vaser vi hjembragte fra vores ferie-tur til Toscana er nu anbragt på en midlertidig plads i haven. Og de er f….. flotte nu der er plantet hvid Agapantus, skærmliljer i dem. Senere flyttes de til sø-haven, der er ved at blive anlagt i den sydøstvendte del af haven. Søhaven beplantes med hvide og gule blomster, så det får den ro vi gerne vil have omkring søen.

DSC06388

Lige nu er de i venteposition, og er sat op på to sokler, der har ligget gemt under jorden i en del år, og blev fundet ved oprydningen da vi flyttede ind for halvandet år siden. Soklerne er i beton, men har en enkel dekoration og lidt gammel mos, som giver dem den patina som passer til vaserne.

Skærmliljerne vil også fungere fint når der ikke er blomst i dem, da de grønne blade er smukke i sig selv.

DSC06387

DSC06390

Sommerregn

Du danske sommer……. er fuld af regn. Man kunne godt forvente lidt mere af sommeren, – eller det gør jeg ihvertfald. Men når det nu skal regne, og bliver ved med at regne, så vælger jeg at gå ud i haven og nyde den stilhed og særlige stemning der er efter en nats sommerregn.

DSC05240

Imens afventer jeg solens tilbagevenden, og accepterer modstræbende at regnen ihvertfald er godt for planterne. Ikke mindst for mine bonsai, som trives vældig godt med afvekslende sol og regn. Bonsai er træer, der holdes i miniature størrelse ved omhyggelig klipning og kærlig pleje. Regnen gør dem godt, og letter min del af den daglige vanding.

DSC05236
Montbretia.

Min personlige favoritblomst er netop sprunget ud. Montbretia er en utroligt smuk eksotisk blomst med dens stærke dybe farve og elegante form. Dagen er reddet.

Den kan blomstre helt til oktober, og denne rød-orange sort Crocosmia × crocosmiiflora ‘Lucifer’ bliver ca. 80-90 cm høj. Den trives bedst i en jord der ikke for fugtig om vinteren, for knoldene kan rådne og skal så tages op. Men her står den perfekt på en beskyttet lun plads i en god let skovmuld.

Det er stadig en lille plante i haven, men den skal nok vokse til relativt hurtigt.

Sommer vers. 2.0

DSC05212

Sommeren går over i fase 2. Nye blomster dukker op, og afløser dem, der har haft deres sæson. De roser der er afblomstret er klippet let tilbage for at fremme en ny blomstring, og det varer ikke længe før de er på vej. Sommerblomsterne er på vej til at peake, og vil vare ved til frosten kommer. Og så skal vi i gang med de nye ting i haven. Ferie er godt, og haven får ihvertfald mig til at slappe af, selvom jeg laver noget. Så længe man gør det i sit eget tempo og for sin egen nydelses skyld.